“Læs for livet” på Krimimessen

laesforlivetDet er ikke kun voksne, der holder af krimigenren. I år har Krimimessen doneret en stand til ”Læs for Livet”, der samler bøger ind og sørger for, at der kommer vedkommende og spændende små biblioteker på institutioner, hvor udsatte børn og unge bor. Børnehjem, ungdomspensioner, asylcentre osv.

På messen kan man lørdag møde Rachel Röst, børnebogsforfatter og kvinden bag ”Læs for livet”, i samtale med Helle Vincentz om, hvordan bøger kan bruges til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for et bedre liv. Rachel er selv opvokset på en ungdomsinstitution og er derfor stærkt involveret i at skabe læselyst og opbygge biblioteker på bostederne.

Rachel Röst møder på scenen også forfatterne Lene Kaaberbøl og Jussi Adler-Olsen til en snak om, hvorfor læsning er vigtig for udsatte børn og unge.

På messen kan alle donere bøger til ”Læs for Livet” på stand nr. 24.

Oplev Rachel Röst i Snedkeriet lørdag 21/3 kl. 12.15 eller i Vesthallen søndag kl. 14.

Læs for Livet er et nonprofit-projekt, der samler bøger ind og skaber små biblioteker på hjem og centre, der huser sårbare og socialt udsatte børn og unge.

Læs mere om projektet på: www.laesforlivet.dk/

rachel
Projektleder på “Læs for livet”, Rachel Röst.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *