Krimimesse i et andet liv?

Hitman.jpg2007 er det første år, jeg er med til at planlægge Krimimessen, og forhåbentlig bliver det ikke det sidste, for det er supersjovt at være med til. I år bliver helt anderledes, for det første fordi Krimimessen afholdes på Slottet – det gamle Horsens Statsfængsel, hvilket giver rum til at sætte mere fokus på at Krimimessen også er en messe, men også fordi krimibegrebet i år udvides til også at omfatte computerspil. Thomas Howalt fra IO Interactive kommer og fortæller om arbejdet med de anerkendte spil og om fremtidens computerspil, og foredraget er selvfølgelig krydret med klip fra både Hitman men også fra IOIs nyeste satsning ”Kane & Lynch – Dead Men”.

Apropos computerspil og krimi i den virtuelle verden: Second Life er jo den parallelle verden på nettet – stedet, hvor alle kan udleve deres drømme og fantasier, gode som onde. I år er temaet for Krimimessen jo den nordiske kriminalroman, og dem kan man aldrig få for mange af efter min mening, men mon ikke der snart kommer en krimi om mord i Second Life?Og så kunne en anden fantasi jo være at afholde Krimimessen 2008 samme sted. I så fald vil planlægningen af messen skulle gribes noget anderledes an, kan jeg regne ud. I første omgang glæder jeg mig i hvert fald helt vildt til Krimimessen 2007 – IRL (In Real Life..)! 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.