Kommende krimier – oktober

Her kan du få et overblik over et udvalg af de krimier, der udkommer i løbet af oktober.

Og hold nu op, hvor kan der afsættes mange timer til læsning, når man ser udvalget. God fornøjelse.

 

macbrideStuart Macbride: En sang for de døde (Ash Henderson)

Udgivelsesdato: 3/10

Forlag: HarperCollins Nordic

For otte år siden blev fire kvinder myrdet og tre af dem blev lemlæstet. Maverne på dem var blevet skåret op, og en plastikdukke var placeret i dem. Gerningsmanden blev aldrig fundet. kriminalbetjenten Ash Henderson, som har ledt efterforskningen i de sidste otte år, har kun mødt modgang. Hans familie er gået i opløsning, hans karriere ligger i ruiner og en af Oldcastles værste forbrydere har sikret, at Ash nu selv er i fængsel … formentlig for resten af hans liv. Men da en sygeplejerske bliver fundet død, med en dukke i maven ser det ud til, at Ash’ held vender. Nu har han chancen for oprejsning. For at få sin frihed og hævn.Bind to om Ash Henderson.

 

ohlssonKristina Ohlsson: Syge sjæle

Udgivelsesdato: 5/10

Forlag: Modtryk

Få dage før sin studentereksamen forsvinder Lukas. Tre uger senere bliver han fundet, bevidstløs og med voldsomme skader. Ingen ved, hvad der er sket med ham, ikke engang ham selv. Det eneste, alle ved, er at to andre er forsvundet på samme måde. Men Lukas er den eneste, der er kommet tilbage. Ti år senere vender Lukas tilbage til sit barndomshjem, plaget af uvisheden om, hvem det var, der ødelagde hans liv. På den anden side af gaden bor en mand, der aldrig har forliget sig med, at han ikke ved, hvad der skete med hans datter, Fanny, da hun forsvandt. Og han tror, at Lukas sidder inde med svaret. Samtidig flytter Anna og David ind i byens gamle præstegård. Her vil de begynde et nyt liv sammen. Men huset vækker en stærk uro hos Anna. Da hun finder et jernkors gravet ned i haven, forstår hun, at der er noget helt galt. Skræmt fra vid og sans forsøger Anna at redde David og sig selv. Men er det allerede for sent?

 

jussiJussi Adler-Olsen: Selfies (Afdeling Q)

Udgivelsesdato: 6/10

Forlag: Politikens forlag

Ny krimi fra Danmarks største krimiforfatter Jussi Adler-Olsen, udkommer den 6. oktober 2016.

Endelig er der nyt fra den folkekære og elskværdige politigruppe ‘Afdeling Q’ som huserer i de mørke kælderum hos Københavns Politi. I denne nye hæsblæsende krimi står den brogede flok over for en udfordring af større dimensioner, både på det faglige plan, men ikke mindst på det personlige plan. Rose er nemlig havnet i store problemer, hun er sunket ned i en psykotisk sump, der trækker lange tråde ind i en mørk fortid. En fortid hvor en grum forbrydelse muligvis er begået.

Det er kommet ledelsen for øje, at opklaringsprocenten i Afdeling Q ligger langt under det forventede. Uden Roses hjælp må de tre resterende medlemmer, lederen, den karismatiske Carl Mørk, mystiske Assad og den nye mand, Gordon, kæmpe for at overbevise Politiet af de fortjener at forsætte. Samtidig findes en ældre kvinde myrdet i Kongens Have og en gal bilist har indledt en dødelig jagt på unge kvinder, mens nye forbrydelser planlægges et helt andet sted. Er det urelaterede hændelser, eller ligger der en sammenhæng begravet et sted i forbrydelserne?

Afdeling Q står over for nye store udfordringer. Firkløveret har mistet et blad, men betyder det også, at heldet helt har forladt dem? Vil de undgå en lukning af Afdeling Q, og vil mordene i København nogensinde stoppe?

 

castilloLinda Castillo: Efter stormen (Kate Burholder, Amish krimi #7)

Udgivelsesdato: 12/10

Forlag: Hr. Ferdinand

En forfærdelig tornado bevæger sig igennem USA og rammer den lille by Painter’s Mill i Ohio. Tornadoen kommer til at afsløre store hemmeligheder, og snart må politichefen Kate Burkholder på en vanskelig udfordring.
“Efter stormen” af Linda Castillo er endnu en af de forfærdende og spændende krimier om den tidligere Amish Kate Burkholder. Menneskeknogler dukker op i en lade, og de viser sig at blive helt afgørende i forhold til en 30 år gammel sag, der aldrig er blevet opklaret.

Kate må tilbage til sin fortid for at løse mysteriet, der handler om mordere, familier med hemmeligheder, tavshed og meget, meget mere.

 

carofiglioGianrico Carofiglio: Efter al sandsynlighed (Guido Guerrieri serien)

Udgivelsesdato: 13/10

Forlag: Hr. Ferdinand

En af Italiens største krimiforfattere. Italienske Gianrico Carofiglios bøger om advokaten og antihelten Guido Guerrieri er charmerende, atmosfærefyldte og farverige krimier fra støvlelandet.

Det mærkes tydeligt, at Carofiglio trækker på sin store viden om det italienske retsvæsen, organiseret kriminalitet og korruption samtidig med, at han som forfatter har øje for stemningsbeskrivelser, skæve personer og det gode plot.

“Efter al sandsynlighed” er i serien om Guido Guerrieri.

Gianrico Carofiglio har siddet i det italienske senat for Partito Democratico fra 2008 til 2013. Han bor i havnebyen Bari i Apulien i det sydlige Italien. Her har han i en årrække arbejdet som anklager med speciale i efterforskning af organiseret kriminalitet, og han står bl.a. bag nogle af regionens alvorligste domme i korruptionssager og menneskesmugling.

 

rosmanAnn Rosman: Havkatten (Karin Adler – serien)

Udgivelsesdato: 13/10

Forlag: Punktum

I år 1906 ankommer kong Oscar d. 2 til kurstedet Marstrand. Rundt om ham flokkes societetet, og i løbet af to intensive sommermåneder bliver der knyttet kontakter og skabt intriger alt imens der dyrkes tang- og mudderbade. Direktør Lundgren bor sammen med sin familie på Turisthotellet, selvom han slet ikke har råd til det. Men forhåbentlig kan den styrkende havluft kurere hans syge datter Karolina, og måske vil de oven i købet finde hende en velhavende mand.

Men det sociale spil viser sig at være farligt, og ufrivilligt drages Karolina ind i societetets intriger. Hun møder grev Douglas Lagercreutz og alt ser ud til at falde på plads, indtil det går op for hende, at greven også spiller et spil. Et spil med urimeligt høje indsatser.

En aften i maj 2013 øver Marstrands redningstjeneste røgdykning på det prestigefyldte men noget forfaldne Turisthotellet. Øvelserne får en brat ende da brandmændene finder en død mand, og Karin Adler hos kriminalpolitiet i Gøteborg tilkaldes for at undersøge sagen. Alt tyder på, at manden er blevet myrdet, men hvem kan tænkes at have vinding ved hans død?

 

berryFlynn Berry: Skruestikken

Udgivelsesdato: 19/10

Forlag: Hr. ferdinand

Flynn Berry bliver sammenlignet med så prominente forfattere som Gillian Flynn, Elena Ferrante og Paula Hawkins.

Da Nora tager toget fra London for at besøge sin søster på landet, forventer hun, at søsteren vil tage imod hende på stationen, eller at hun vil være derhjemme i fuld gang med at lave mad. Men da Nora ankommer til søsterens hus, venter der hende noget ganske andet: Hun finder søsteren brutalt myrdet. Nora lammes af sorg, og samtidig ved hun med sig selv, at hun aldrig mere vil kunne vende tilbage til det liv, hun kender. Nora har af forskellige grunde ikke tillid til politiet, og hun mener ikke at kunne overlade efterforskningen af søsterens død til dem. Plaget af tabet af sin søster, og de hemmeligheder der omgiver søsterens død, udsætter Nora sig selv for stor fare, da hun selv begiver sig ud i at efterforske mordet. Hendes frygt bliver til besættelse, og hun forandrer sig i takt med afdækningen af søsterens liv.

“Skruestikken” er en medrivende psykologisk thriller om sorg, og hvad den kan gøre ved os, om den frygtindgydende magt fortiden kan have over os og en undersøgelse af den stærke kærlighed mellem to søstre.

Skruestikken er Flynn Berrys debutroman.

 

lemaitrePierre Lemaitre: Et beskidt job

Udgivelsesdato: 19/10

Forlag: Lindhardt og Ringhof

“Et beskidt job” er en spændingsroman, skrevet med Pierre Lemaitres velkendte sans for det groteske og humoristiske, tilsat en skarp kritik af det moderne arbejdsliv og nutidens ledelsesmetoder. 57-åriges Alain Delambre er arbejdsløs på fjerde år efter at have været HR-chef i en stor virksomhed. Han er midt i sit livs nedtur, økonomisk, socialt og menneskeligt, og villig til at gå meget langt for at skaffe sig et ordenligt job. En dag svarer han på et jobopslag og ender som en af fire kandidater, som går videre.

Næste runde i jobsøgningen er en praktisk HR-opgave, som organiseres som en gidseltagning blandt fem ledere. Kandidaterne skal under “gidselstagningen” via et skjult kamera vurdere, hvem af lederne der vil være bedst egnet til at gennemføre en stor fyringsrunde. Alain accepterer dette usmagelige set-up og forbereder sig med stort engagement. Men måske går han lidt for vidt… Aldrig har det været sværere at skaffe sig et godt job.

 

oebro-og-tornbjerg-2016-pigen-og-vogteren-indbundet-bogJeanette Øbro & Ole Tornbjerg: Pigen og vogteren

Udgivelsesdato: 21/10

Forlag: Politikens forlag

I “Pigen og vogteren” findes den anerkendte psykoterapeut Alice Milford død i sit hus på Frederiksberg. Som en udtalet kritikere af medicinalindustriens problematisk tætte forhold til den psykiatriske praksis, har Milford igennem årene skabt sig mange fjender… Men ville hendes fjender virkelig have et motiv til at slå hende ned med en lerbuste hendes egen datter har lavet?

Kriminalpsykologen Katrine Wraa, der kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et stort tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og game klienthistorier, afdækker terapeutens komplicerede privatliv og undersøger medicinalbranchens økonomiske interesser i psykiatriens diagnosesystem. Hurtigt viser det sig dog, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være.

“Pigen og vogteren” er en historie om sindets allermørkeste krinkelkroge. Krimien er femte selvstændige roman af Martha Pris-vinderne Øbro og Tornbjerg.

 

katiKati Hiekkapelto: De ubeskyttede

Udgivelsesdato: 27/10

Forlag: Turbine

Da en gammel mand findes død på en vej – tilsyneladende kørtover af en ungarsk au pair – er kriminalassistent Anna Fekete overbevist om, at der ligger mere bag ulykken, end hvad det umiddelbart ser ud til. Mens hun begynder at optrævle den stadig mere komplekse sag,ledes hun på et dødbringende spor, hvor ulovlig indvandring, narko og i sidsteende mord truer ikke bare hendes overbevisning, men også hendes liv.

Annas kollega Esko er optaget af en anden, men lige så farlig sag om aktiviteter i en indvandrerbande, hvor udvisninger og razziaer medfører spændinger mellem bandemedlemmer og politiet.
En dag dukker en blodig kniv op i sneen, og pludselig kobles de to sager sammen på en måde, som ingen havde kunnet forudse. Og som sagen fortsætter, står det klart, at det at have loven på deres siden måske ikke er nok for Anna og Esko. “De ubeskyttede” er en gribende, foruroligende og skræmmendekrimi af en af de mest interessante nyere krimiforfattere i Norden.

 

arnaldurArnaldur Indriðason: Ukendte kyster

Udgivelsesdato: 27/10

Forlag: Rosinante

I “Ukendte kyster” vender den islandske kriminalkommissær Erlendur Sveinsson tilbage sine rødder. Han er flytte hjem til sin barndomsegn, hvor han har slået sig ned i familiens gamle og faldefærdige hus.

Plaget af fortiden og hjemsøgt af årtier gamle uløste sager, vandrer Erlendur omkring i terrænet i håbet om at få svar på gåderne i hans liv. Han tænker stadig på de dystre omstændigheder i forbindelse med en gruppe engelske soldater, der forsvandt i en snestorm i bjergene og den unge kvinde, der forsvandt i nærheden samme dag og aldrig blev set igen. På nøjagtig samme vis som hans egen lillebror forsvandt, dengang de var børn.

Da Erlendur på sine vandringer møder en rævejæger, der afslører at der skjuler sig mere i brorens død end blot uvejr, pirrers hans nysgerrig og behov for afklaring – uanset omkostningerne.

“Ukendte kyster” er den 11. selvstændige roman i serien om kriminalkommissær Erlendur Sveinsson.

 

book_standing_blue_TLorenzo Silva: Den fremmede kvinde

Udgivelsesdato: 28/10

Forlag: EC Edition

Oversergent Bevilacqua fra Guardia Civil tilbringer en weekend i familiens skød, da han får besked om, at liget af den kvindelige borgmester i en lille by på den spanske østkyst – som forinden var meldt savnet af sin mand – er blevet fundet på en strand af nogle turister. Da Bevilacqua og hans team ankommer og overtager efterforskningen, har undersøgelsesdommeren allerede sørget for, at der er foretaget ligsyn, den indledende efterforskning er sat i gang, og man er begyndt at forberede begravelsen.

Lokalområdet er en sand hvepserede, hvor der cirkulerer alle mulige rygter om offeret, et ungt politisk håb, som havde brudt med sit partis gamle, korrupte høvdinge og satsede på at forny det lokale politiske landskab. De oplysninger, der er dukket op om hendes hektiske og alt andet end kedelige sexliv, er yderligere med til at kaste et foruroligende skær over sagen.

Bevilacqua og hans kvindelige partner Chamorro har kort tid til at dykke ned i sagen, og må i al hast opkaste en hypotese i en krydsild af modsatrettede interesser, hvor den unge politikers politiske projekt også bliver til et projekt om den personlige integritet, som hele landet lader til at have vendt ryggen.

 

book_standing_blue_TLotte og Søren Hammer: Mørkemanden

Udgivelsesdato: 28/10

Forlag: Gyldendal

Konrad Simonsen er tilbage!

En fynsk pyroman med adskillige brande og et dødsfald på samvittigheden er blevet dømt for en brand, han med al sandsynlighed ikke har begået. Justitsministeriets departementschef hyrer i al diskretion Konrad Simonsen til at efterforske sagen. Konrad Simonsen, der nu arbejder for et privat konsulentfirma, indvilger, men hurtigt må han erkende, at sagen er mere betændt end som så: Ikke blot er sagen hemmeligstemplet og overført til PET, ingen har tilsyneladende nogen interesse i, at sagen bliver genåbnet.

Sideløbende har Drabsafdelingen, nu ledet af Arne Pedersen, fået en spektakulær sag: To mænd er blevet overfaldet og har fået bortopereret deres ene hånd, men ingen af ofrene ønsker at bistå politiet med opklaringen, heller ikke da en bilbrand får fatale følger …

Mørkemanden er syvende bog i Hammer-parrets succesfulde serie om Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

 

sarenbrandtSofie Sarenbrandt: Tiggeren (Emma Sköld #5)

Udgivelsesdato: 28/10

Forlag: People´s Press

Stockholm hjemsøges af en række mystiske mord på rumænske tiggere. Og endnu mere mystisk er det, at alle politifolk, som interesserer sig for sagen, kommer af dage ved en ulykke.

Således også Emma Sköld som havde fået mistanke om, at der var noget helt galt med efterforskningen. Men nu har hendes far – den tidligere politimester Evart Sköld – besluttet sig for at gøre arbejdet færdigt.

Og Evert har et es i ærmet, for i baggrunden har han i al hemmelighed en person, der trækker i trådene. En person der længe – med risiko for eget liv – har haft mistanke om, hvem der står bag alle drabene. Og hvorfor.

 

 

croninJustin Cronin: Spejlbyen (Passage-trilogien bd. 3)

Udgivelsesdato: 31/10

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Afslutningen på “Den første” og “De tolv” – en international og forrygende anmeldt bestsellertriologi, hvori Justin Cronin tegner et skræmmende billede af civilisationens sammenbrud og menneskehedens desperate kamp for overlevelse. Vampyrlignende væsner smittet med en særdeles smitsom virus har overtaget verden. Små kolonier af overlevende mennesker må leve side om side med disse overnaturlige væsner, der konstant er på jagt efter nyt blod.

Nu er alt stille, men varsler stilheden enden på mareridtet eller evig mærke? Kan de overlevende genopbygge samfundet og skabe en håbefuld fremtid? Forude venter den absolut sidste kamp mellem lys og mærke.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *