Kommende krimier – november

Her finder du en liste over nogle af de krimier, der udkommer i løbet af november (samt en enkelt fra slut oktober).

 

Christian Mørk: Drengen ingen kunne findemoerk

Udgivelsesdato: 27/10-2015

Gordon Shane sidder i sin bil i Vermont og kigger op mod sin brors forkullede hus. Det gør han af og til, fordi han jages af tanker om brorens kone, Iris – der brændte op derinde – og om sin nevø Martin, der har været sporløst forsvundet siden branden.

Gordon har fundet Martins skitsebog et stykke fra brandtomten. Den er fyldt med tegninger af mænd med brede hatteskygger, der rider på store, brune heste. Men Martin har også tegnet en høj, tynd mand i en lang skødefrakke. Andre i området har set den mand dukke op på vejen, lige før byen blev hjemsøgt af dødelige uheld. Og ude fra skoven har nogen holdt øje med dem længe.

Christian Mørk er tilbage med en klassisk spændingsroman.
Han har selv gået i skole i den amerikanske delstat Vermont, hvor romanen foregår. Skolen lå uvejsomt og omkranset af skov, med gravsten fra revolutionskrigen, der var sunket halvt ned i jorden.
Dér blev de første spirer til Drengen ingen kunne finde lagt .

Christian Mørks nye roman Drengen ingen kunne finde er en eventyragtig historie, der hele tiden spidser til og holder læseren i spænding indtil de allersidste sider. Jeg synes, det er lykkedes for Christian Mørk at skabe et univers, der næsten får én til at tænke på en forfatter som Tolkien. Jeg blev så dybt fascineret af historien, at jeg læste den to gange lige efter hinanden for at få alle de forskellige nuancer med.”
***** Jannik Lunn, Bogpusheren

 

Tess Gerritsen: Dø igengerritsen

Udgivelsesdato: 1/11-2015

Da drabsefterforsker Jane Rizzoli og retsmediciner Maura Isles fra Boston kaldes ud til et gerningssted, finder de et drab, der er selv det grusomste vilddyr værdigt – lige ned til mærkerne efter kløer på liget. Kun de ondeste menneskehænder kan have efterladt en berømt storvildtjæger udstillet på grusom vis ligesom de dyr, hvis hoveder pryder hans vægge.

“Dø igen” er lige noget for fans af Karin Slaugther!

Tess Gerritsen er en af de allerstørste krimiforfattere i USA og bliver ofte kaldt “Medical Suspense Queen”.

 

 

Gillian Flynn: En hjælpende håndflynn

Udgivelsesdato: 3/11-2015

I En hjælpende hånd møder vi en snu ung kvinde, der kæmper for at overleve ved at begå forskellige former for mere eller mindre harmløst bedrageri. En regnfuld aprilmorgen er hun i færd med at læse auraer i butikken “Den spirituelle hånd”, da den smukke, velhavende Susan Burke gør sin ankomst. Som en ferm menneskekender diagnosticerer vores fortæller øjeblikkeligt Susan som en ulykkelig kvinde, der er ivrig efter at give sit ensomme liv et skud dramatik.

Men så snart ’seeren’ besøger det urovækkende victorianske hjem, der har været kilden til Susans rædsel og ulykke, indser hun, at hun måske ikke er nødt til at lade som om, hun tror på spøgelser.

Miles, Susans teenage-stedsøn, gør ikke sagen bedre med sin foruroligende opførsel og makabre forestillingsevne. Snart er de tre låst i en isnende kamp for at finde ud af, hvor den virkelige ondskab lurer og hvad, om noget, der kan gøres for at undslippe den.

En hjælpende hånd er en perfekt mandelgave eller litterær godbid til enhver, der elsker spænding. Udgivelsen finder sted samtidig med, at bogen udkommer i bl.a. USA og England.

 

 

Dennis Jürgensen: Dansende røde bjørnejürgensen

Udgivelsesdato: 5/11-2015

Et nøgent lig af en teenagepige findes i en københavnsk park, og Roland Triel og hans kollegaer på Politigården får travlt. En pædofil seriemorder er kort forinden flygtet fra et topsikret psykiatrisk hospital, så forbindelsen er nærliggende. Efterforskningen forvirres af gådefulde sår på liget, som sammen med fundet af en klo antyder, at pigen kan være blevet dræbt af et rovdyr.

På Bøgeholm Sanatorium trænger en ukendt mand ind hos Andrea Triel, der blev mishandlet af sin mors morder fire år tidligere, og ikke har talt siden. Triel erkender for sent, at han har stået ansigt til ansigt med gerningsmanden, der fortsætter sit psykologiske spil med ham, og journalisten Thor Brandt inddrages nu også i den dødsensfarlige leg.

 

 

Jesper Stein: Aishastein

Udgivelsesdato: 6/11-2015

På Amager findes en sikkerhedschef i rederibranchen myrdet. Han har levet et liv med masser af kvinder, og jalousi er et oplagt motiv. Men han har også haft en fortid i PET, hvor han har været involveret i alle de store terrorsager.

Vicekriminalkommissær Axel Steen er vendt tilbage til jobbet efter en længere sygdomsperiode. Han er begyndt på en frisk. Uden stoffer og alkohol, uden sammenstød og konflikter med sine kolleger og med håbet om at skabe et godt liv for sin ni-årige datter, der lider af angst.  Det bliver hans første drabssag i et år, og han skal løse den med en ny makker, der forstyrrer hans hårdt tilkæmpede ro.

Den dræbte har taget hemmeligheder om Danmarks terrorindsats med sig i graven, og da endnu en tidligere PET-medarbejder findes død, bliver Axel Steen klar over, at årsagen til dødsfaldene skal findes i en tre år gammel terrorsag, som ikke bare de dræbte, men også hans nye kæreste og hans tidligere rival Jens Jessen var involveret i.

Opklaringen bliver en kamp med tiden for at forhindre flere drab.

 

 

Thomas Rathsack: Dødemandsbugtenrathsack

Udgivelsesdato: 17/11-2015

Michael Plessner har slået sig ned på Grønland efter en personlig tragedie. Det er den hårdeste vinter i årtier og et slædehold fra Siriuspatruljen meldes savnet og formodes døde. En af de savnede er Plessners bedste ven.

Den kvindelige geolog og ekspeditionsleder Maliki finder oplysninger, der tyder på at vennen stadig er i live og at snestormen ikke  er den egentlige grund til slædeholdets forsvinden.

Sammen med Maliki drager Plessner til verdens største natiolnalpark for at redde sin bedste ven.

 

 

Hjorth & Rosenfeldt: De uegnedehjort

Udgivelsesdato: 27/11-2015

Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage – lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som altid. Han er manden, som kollegerne hader, og forbryderne frygter.

En kendt reality-tv-deltager findes myrdet på en forladt skole, skudt i hovedet med en slagtepistol. Han sidder bundet til en stol i et klasseværelse med ansigtet vendt mod hjørnet og en klovnehat på hovedet. Et spørgeskema er fæstet til stoleryggen med en hæftepistol. Det er en test i almenviden, og den myrdede har tilsyneladende ikke klaret kravene.

Flere ofre følger, og alle er en slags mediekendisser. Rejseholdet kobles på sagen. De famler efter beviser, men Sebastian Bergman finder spor i anonyme indlæg i aviser og på chatsider. Skribenten ironiserer over manglen på almenviden hos den nye generations forbilleder, men udtrykker lidt for stor interesse for mordene. Sebastian begynder at undersøge det nærmere og indser hurtigt, at den anonyme skribent har kendskab til detaljer om mordene, som kun politiet kender til.

Sebastian og hans kolleger står over for en avanceret seriemorder, som til sidst kommer til at true hele gruppens eksistens.

De uegnede er Hjorth og Rosenfeldts femte bog i den succesfulde serie om Sebastian Bergman. Forfatterduoen er garant for skandinavisk krimi i topklasse. Intens spænding og underholdning fra start til slut.

 

 

Ian Rankin: Vilde køtere rankin

Udgivelsesdato: 30/11-2015

Rebus er tilbage,nu pensioneret, men det passer ham dårligt og da politikollegaen Siobhan Clarke beder om hjælp til en sag, tøver han ikke et øjeblik. Clarke er ved at undersøge en sag om en død advokat, som er blevet fundet med et trusselsbrev. I den anden ende af Edinburgh har “Big Ger” Cafferty, Rebus nemesis, modtages et identisk brev og en kugle gennem ruden. Det er nu op til Rebus og Clarke at finde en forbindelse. en forbindelse, der sandsynligvis inkluderer mafiaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.