Kommende krimier – februar

Her kan du få et overblik over et udvalg af de krimier og spændingsromaner, der udkommet i løbet af februar måned (inkl. et par stykker fra januar). God læselystDet grufulde bibliotek: Danske gys før og nu


Det grufulde bibliotek: Danske gys før og nu

Udgivelsesdato: 24/1-2019

Forlag: Zoom

Alle kender den danske hygge, men hvad med den danske uhygge? Landets historie er heldigvis langt mere end blide sommerdage eller kakao foran brændeovnen. Bare kast et blik på fortællingerne i DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Her starter vi tusind år tilbage i tiden med en mørk historie om begær og blodig hævn, og fortsætter i spring frem til i dag hvor de dystre historier stadigvæk skræmmer og underholder os. Er du bange? Det bør du også være. Men tag alligevel en dyb indånding og kom indenfor. Trods frygten og lad dig opsluge af en række dystre og hårrejsende danske gys fra tidernes morgen til lige nu. Træd ind i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.
Forord af Nicolas Barbano H


Helikopterkuppet af Jonas Bonnier

Udgivelsesdato: 31/1- 2019

Forlag: Gyldendal

I en skov et sted i Sverige mødes tre mænd. To yngre og en ældre. Den ældre har en udfordring til de to yngre. Det gennemsikrede værdihåndteringsselskab i udkanten af Stockholm. Et umuligt kup, men manden har en idé. Fire måneder senere, tidligt på morgenen d. 23. september går alarmen i G4S-bygningen i Västberga.Det er optakten til et af de mest spektakulære røverier verden har set. Fire røvere flyver en helikopter op på taget af G4S bygningen i Väsberga og borer sig nu ned og ind til bankboksen. I bygningen sidder G4S’s medarbejdere fanget, og ordensmagten står lamslåede tilbage på jorden og kan ikke gøre noget. De vidste godt, kuppet skulle ske. De vidste bare ikke, det var nu …Jonas Bonnier har fået adgang til at interviewe de fire røvere, der stod bag røveriet, og har på baggrund af det skrevet en hæsblæsende true crime-krimi, fyldt med twists and turns. Helikopterkuppet er solgt til udgivelse i 31 lande og til Netflix og produktionsselskabet Nine Stories, der indspiller Helikopterkuppet som film med Jake Gyllenhaal i hovedrollen.Kritisk masse af Bertelsen & Schwerdfeger


Kritisk masse af Bertelsen & Schwerdfeger

Udgivelsesdato: 31/1-2019

Forlag: Ørnens forlag

København August 2020.

Da politikommissær Leo Brix vender tilbage efter orlov, koger drabsafdelingen af presserende sager. En yderst professionel snigskytte slår skånselsløst til mod kendte mennesker i den danske offentlighed, samtidig med at Abacusgruppen, et internationalt elitært forum for højt profilerede politikere og erhvervsfolk, holder konference i København.

Den konstituerede drabschef, politiassistent Sofia Kvist, er under stærkt pres fra politidirektøren for at stoppe snigskytten. Men politiet er på bar bund…

Brix kan ikke glemme den bestialske ”Club Orcus” sag, hvor mindst 45 kvinder blev dræbt. Kvist og computerteknikeren Flash har afdækket beviser, der peger direkte på navngivne deltagere i Abacuskonferencen. Men Abacus og den økonomiske elite, beskyttet af vagtfirmaet BlackStar America, er urørlige…

Brix står tilbage med en følelse af magtesløshed og uforløst vrede. Atter synes de skyldige at være uden for rækkevidde.S


Sorger af Inger Wolf

Udgivelsesdato: 1/2-2019

Forlag: People´s Press

Sorger er første bind i serien Pyromanen, som er udkommet som lyd- og ebog. 
Et hus brænder ned i den lille jyske landsby, Fjelstervang, og det står hurtigt klart, at den voldsomme brand er påsat, og at en dreng er brændt inde. 
Da det desuden viser sig, at drengen har været spærret inde i et skab, tilkalder det lokale politi brandefterforsker Klara Larsen, og assisteret af politimanden Sebastian Vinther begynder hun at tale med den omkomne drengs skolekammerater og den lokale befolkning. 
Hun opdager hurtigt, at der er en udbredt frustration i området på grund af stor arbejdsløshed, og at ungdommen keder sig. Det går også op for hende, at der har været flere påsatte brande og uforklarlige hændelser i den senere tid. 
Men efterhånden som Klara borer sig ned i sagen, bliver det klart, at hun selv har noget mørkt i bagagen, et traume fra sin fortid, som vækkes til live ved synet af ild. F


Fjenden iblandt os af Jakob Melander

Udgivelsesdato: 1/2-2019

Forlag: People´s Press

Ghettobebyggelsen Oksevænget på Bellahøj i København har længe været i mediernes fokus med kriminalitet, etniske spændinger og sociale problemer. Men med en lang, sej indsats er det lykkedes kommunen og beboerforeningen at få vendt den nedadgående spiral.   

Dansk Folkepartis borgmester i København, Kristian Havholm, vil ind i landspolitik, og sammen med sin særlige rådgiver, planlægger han at besøge området. Københavns politi står i et dilemma: Nægt og få pressen og halvdelen af Folketinget på nakken, eller lad ham komme ind og risiker optøjer, der kan brede sig til hele byen.     

Politidirektøren vælger at lægge en jernring om Oksevænget. Ingen kommer ud, og ingen kommer ind, så længe borgmesteren er på stedet. Men netop som Kristian Havholm og hans rådgiver er på vej i borgmesterbilen, og den samlede danske presse står linet op uden for afspærringen, finder en beboer liget af en otteårig pige i en skraldecontainer — og porten til helvede er åbnet.   

Politiassistent Lars Winkler, der netop er vendt tilbage to ugers orlov, udnævnes til efterforskningsleder. Det bliver sytten timer i Oksevængets heksekedel — og med Kristian Havholm i en overraskende rolle — som han sent vil glemme.     

Fjenden iblandt os er sjette bind i serien om politiassistent Lars Winkler. Først og fremmest er det en spændende krimi om mord, politiarbejde og frygt. Men i et lidt større perspektiv er det også en bog, der handler om, hvordan vi taler sammen. Om hvad vi kan gøre og måske særligt ikke bør gøre, hvis vi fortsat skal kunne leve sammen.


Englehjemmet af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 4/2-2019

Forlag: mellemgaard

En kvindelig dukkekunstner findes forgiftet på plejehjemmet Livslyst. Team Milton sættes på sagen, der viser sig at være langt mere omfattende end først antaget, da engle spiller en større og større rolle for opklaringen af denne sag. Li-Mei går som sædvanlig egne veje med sin del af efterforskningen, der rækker langt uden for plejehjemmet, som hun benævner Englehjemmet. Ella prøver at få sin halvsøster, Søs, forenet med Ibsens ekskone, Lisanne, der ikke tør aflevere sine børn hos Ibsen, når Søs er til stede. Spørgsmålet er, om Ellas forsøg falder i god jord eller ender kaotisk.    L


Loyalitetseffekten af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 4/2-2019

Forlag: mellemgaard

Synnøve er 27 år og psykologistuderende på VIA i Aarhus. Hun forfølges, og den ene overraskelse efter den anden præsenteres for hende. Alt er slet ikke, som hun i sin barndom og sit voksenliv har troet, det var. Jo mere hun graver ned i sin fortid, des mere ukendt dukker op. Spørgsmålet er, om hun kan klare at høre sandheden om sig selv. Team Milton, bestående af Milton, Li-Mei, Ella og Ibsen, er det efterforskningsteam, der bliver tilknyttet sagen om alle de dilemmaer, som Synnøve havner i. Der dukker mange overraskelser op, som hver især er en del af puslespillet om Synnøves fortid, der pludselig rammer nutiden ubønhørligt. 
Ibsens kæreste, Søs, er desuden havnet i en bedre verden, som Ibsen prøver at finde.


Arverækkefølgen af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 4/2-2019

Forlag: mellemgaard

Molise er direktør på en stor låsefabrik med over 50 ansatte, hvor hendes egen søn Bror er ansat. Brors søn William og dermed Molises barnebarn skulle egentlig være tredje generation i låsefabrikken. Sådan kunne det være, men en række hændelser og begivenheder ændrer dramatisk på dette faktum. Team Milton inddrages i sagen, og fokus rettes på Brors delagtighed i disse hændelser, der viser sig at være mere komplekse end først antaget. Li-Mei mener, at hændelserne måske har noget at gøre med et tankstationsoverfald for næsten 40 år siden. Søs er deprimeret, efter at mødet med Ibsens ekskone Lisanne var en fiasko, så hun har efterladt et afskedsbrev. Hun er tilsyneladende sporløst forsvundet, men Ibsen opgiver ikke håbet om at finde hende.    


Drømmereffekten af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 4/2-2019

Forlag: mellemgaard

Dette er beretningen om, hvordan dele af en familie af drømmere er underlagt en drømmereffekt, som titter frem i forskellige forklædninger. Ella, Ibsen og Li-Mei samt deres chef Milton i Team Milton kommer på efterforskningsarbejde, da der sker nogle uhyggelige ting ved nogle sheltere nord for Århus. Samtidig bliver Li-Mei sat til at digitalisere sagerne af uopklarede mord i Danmark, så alle i det danske politikorps kan tilgå oplysningerne på en let måde og finde ud af, om der kunne være forbindelser til nye sager. Li-Mei bringer netop med sin ihærdighed nyt lys over sagen med de uhyggelige ting ved shelterne.    


Lurende løvlogik af Steen B.J.

Udgivelsesdato: 4/2-2019

Forlag: mellemgaard

En mor flytter i rækkehus med sine to børn for at komme lidt væk fra den tilsodede bymidte. Det viser sig blot ikke at være den rene idyl, som den lille familie er flyttet til. Det hele begynder med, at den ældste af kvindens børn, drengen Viggo Villads, forsvinder sporløst. Det skal vise sig, at der sker flere uhyggelige ting for den lille familie. Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei og Ibsen, sættes på sagen, og der ledes efter en børnelokker eller pædofil, som kunne være gerningsmand til de uhyggelige ting, der sker for familien. Det viser sig hurtigt for Team Milton, at sagen er mere kompleks end som så, og sagen tager flere uventede drejninger i jagten på en eller flere gerningsmænd. Ella må gå fra sagen, da hun skal opereres, og Ibsens personlige problemer på hjemmefronten med sin psykiske ustabile kæreste, Søs, spidser også til med uløste konflikter til følge.     H


Havunger af Helle Mogensen

Udgivelsesdato: 7/2-2019

Forlag: People´s Press

Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. 

Men Anne tvivler. Det stemmer ikke med den Christel, hun kender fra terapisessionerne. Heller ikke med årsagen til, at Christel overhovedet gik til psykolog: Hun led af thelassofobi – angst for vand! 

Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold hun har til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger.


Sommermørke af Stina Jackson

Udgivelsesdato 7/2-2019

Forlag: Lindhardt og Ringhof

I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen.

En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor.

Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige.


Gravkammeret af Tess Gerritsen

Udgivelsesdato: 7/2

Forlag: Jentas

Da en perfekt konserveret mumie bliver fundet i den støvede kælder under Crispin Museum i Boston, vækker det begejstring, både på det skrantende museum, der pludselig har en publikumsattraktion i sin samling, og i offentligheden, der døber det sjældne fund Madam X. En CT-scanning bliver udført under stor bevågenhed, men det står hurtigt klart, at noget ikke er, som det skal være. Det mumificerede lig viser tegn på nylige skader, og Madam X er ikke længere en sag for oldtidseksperter, men en sag for retsmediciner Maura Isles. 
For Maura og drabsefterforsker Jane Rizzoli fra Boston Politi er de tekniske beviser ikke til at tage fejl af – der er tale om et nutidigt mordoffer. Og da de uhyggelige levn af endnu en kvinde bliver fundet i et skjult kammer i museets kælder, står det isnende klart, at en galning er på fri fod – og driver gæk med dem.Arkæologen Josephine Pulcillo er, ligesom de øvrige medarbejdere på Crispin Museum, rystet over fundene, men kun hun ved, at morderens kryptiske beskeder rummer en viden, der er særligt rettet mod hende: detaljer om en mørk hemmelighed, hun troede var begravet for evigt.’Maura må nu støve sin viden om gamle dødsritualer af for at afsløre en morders forskruede slutspil. Og da Josephine bliver bortført, har Maura og Jane forsvindende lidt tid til at opspore Arkæologi-morderen, inden han føjer endnu et uhyggeligt eksemplar til sin makabre samling. D


Døden nær af Lee Child

Udgivelsesdato: 7/2-2019

Forlag: Jentas

2. bog i serien om aktionhelten Jack Reacher. 

På en gade i Chicago støder Jack Reacher ind i en ung kvinde på krykker. Idet han stopper op for at hjælpe hende, bliver de udsat for en hårdhændet kidnapning. Pludselig er Reacher lænket sammen med kvinden og låst inde i en varevogn, som ræser tværs over USA. 
Reacher er nødt til at vide hvem han har med at gøre. Kidnapperne siger ingenting og hans ledsager identificerer sig udelukkende som Holly Johnson, FBI-agent. Kun gradvist finder Reacher ud af mere om hende, og selvom hun ikke kunne drømme om at bede ham om hjælp, nægter han at lade hende i stikken.
Da de når frem til deres afsides og fjendtlige destination, bliver Reacher kastet ind i en konflikt, hvor en gruppe højreorienterede militsfolk prøver at få opfyldt en række umulige krav til gengæld for udleveringen af den mystiske og smukke kvinde. For at overleve må Reacher og Holly Johnson arbejde sammen og stole på hinanden. Oppe imod håbløse odds, må de anvende mod og snedighed for at redde både deres egne liv og hundredvis af andres. O


Operation nyttige idioter af Henrik Brun

Udgivelsesdato: 8/2-2019

Forlag: People´s Press

Da Malin Østerlund, kendt flygtningeaktivist og samfundsdebattør, bliver fundet kvalt i et buskads i Flensborg, ser tysk politi det som et røveri, der gik galt. Men PET er ikke enige. Her frygter man, at det er et drab begået af politiske årsager, og at der kan være en trussel mod Danmark. Derfor sender de Selma Brink til Flensborg.

Selma var tidligere en kendt tv-reporter, men er officielt stået af ræset og har oprettet et onlinemagasin. I virkeligheden er hun blevet rekrutteret som indhenter for PET og skal under sit dække af journalist skaffe informationer af betydning for rigets sikkerhed.

I Flensborg infiltrerer hun byens flygtningemiljø uden rigtig at finde ud af mere om Malin. Men så får hun en henvendelse, som sender efterforskningen i en helt ny retning. For måske er Malins død blot en brik i et større og uigennemskueligt politisk spil, hvor venner i virkeligheden er fjender, og målet helliger alle midler.

Operation nyttige idioter er første bind i en serie om indhenter for PET Selma Brink.


Clinch af Martin Holmén

Udgivelsesdato: 14/2-2019

Forlag: Turbine

Stockholm 1932. Depressionen, alkoholrationering og den isnende kolde vinter holder byen i et jerngreb. Den tidligere bokser Harry ”Kvisten” Kvist lever af at indsamle gæld fra skyldnere. Han gennembanker en mand, som ikke kan betale, men da han vender tilbage dagen efter for at hente pengene, er manden død og lejligheden brændt ned. Politiet mistænker Kvisten, og han rodes hurtigt ind i en dødbringende omgang katten efter musen for at rense sit navn. Jagten sættes ind på et forsvundet hovedvidne i byens skyggeside, via spillehaller og sortbørsklubber, hvor loyaliteten skifter lige så hurtigt, som pengene bytter ejer. Kvisten konfronteres med glædespiger, morfinister og lejemordere, og det eneste, han kan stole på, er sine næver og sin dårlige hukommelse.

Clinch er en benhård, nordisk noir-krimi, som foregår i et troværdigt historisk miljø – 1930ernes dystre Stockholm.I


I lygternes skær af Steen Langstrup

Udgivelsesdato: 14/2-2019

Forlag: 2 Feet Entertainment

I lygternes skær’ indeholder elleve krybende, legesyge og brutale gys om nattens dybe mørke, om sindets bundløse mørke, om de mareridt, der gemmer i de mørkeste kroge og kun anes i lygternes skær.

Der er hjerte og plads til at tolke selv, skrevet med nerve og præcision til en søvnløs nat eller to.

Elleve noveller. Elleve spidsfindige mareridt.S


Satans yngel af Marianne Monteau

Udgivelsesdato: 20/2-2019

Forlag: Many Minutes

SATANS YNGEL er andet bind i serien om politiassistent Lucy Kiehl og en barsk fortælling om skyld og skam, om fortielser og løgne, og om det altødelæggende i at vokse op i skyggen af fortidens ondskab.  

I LYNGBY NORD FOR KØBENHAVN lever lægen Britt Holm et misundelsesværdigt liv. Eksklusivt hus, mand og børn, og en karriere, der kører på skinner. Det kommer derfor som et chok for familien, da hun en dag tilsyneladende går hjemmefra for ikke at vende tilbage. Og for Københavns politi betyder det fornyet fokus på to lignende forsvindingssager, der har ligget stille hen over sommeren. Sager, som med Britt Holms forsvinden får politiet til at indse, at ét enkelt forhold binder de forsvundne personer sammen: De er alle tre ansat i hospitalsvæsenet.    POLITIASSISTENT LUCY KIEHL fra Aarhus tager turen til København for at assistere sine tidligere kolleger i en anden sag, men hvirvles uundgåeligt ind i de tre forsvindingssager, som hurtigt viser sig langt alvorligere end først antaget. Inden længe konstaterer man med Lucys hjælp, at de tre hospitalsansatte næppe er forsvundet af egen fri vilje, men snarere bortført og muligvis myrdet. Politiet sætter nu alle kræfter ind på en opklaring, men da der begynder at dukke afpresningsbreve op, indser Lucy og hendes kolleger, at de arbejder på lånt tid, hvis de skal have den mindste chance for at redde de bortførte. Hvis det da ikke allerede er for sent…            
Første bind i Lucy Kiehl Krimiserien, JEG ER DEN SKYLDIGE, udkom 2018.
OBS!  BØGERNE BØR LÆSES KRONOLOGISK.   S


Skandalens anatomi af Sarah Vaughan

Udgivelsesdato: 21/2-2019

Forlag: Hr. Ferdinand

Sophies mand James er en god og kærlig far, en opmærksom ægtemand og en karismatisk og succesfuld figur i den offentlige debat. Og så er han anklaget for en frygtelig forbrydelse. Sophie er overbevist om hans uskyld og desperat for at beskytte sin dyrebare familie mod de løgne, der truer med at flå den i stykker.

Advokaten Kate Woodcroft skal føre sagen; hun er en dreven professionel og forstår, at jura mest af alt handler om at have argumenterne i orden. Og alligevel betyder sandheden mere for hende. Hun er sikker på, at James er skyldig, og fast besluttet på, at retfærdigheden skal ske fyldest.

Hvem har ret, når det kommer til James? Sophie eller Kate? Og har nogen baseret dommen på andet end fornemmelser og personlige oplevelser? På trods af sin privilegerede opvækst ved Sophie udmærket, at hendes perfekte liv ikke er ukrænkeligt. Det har hun vidst, siden hun og James mødte hinanden på Oxford, og noget unævneligt fandt sted i en månebelyst atriumgård. Sophie vidste aldrig rigtig, hvorfor hendes læsemakker Holly pludselig forlod universitetet. Men hvad ville der ske, hvis Sophie kendte sandheden? F


Francesca af Lina Bengtsdotter

Udgivelsesdato: 25/2-2019

Forlag: People´s Press

Da Francescas bedste ven dør, sygner hun hen i misbrug og selvskadende handlinger og afbryder sine studier. Hendes forældre tager hende med til familiens landsted, herregården Gudhammar, for at hun kan få ro til at komme sig. Ingen vil lytte til Francescas mistanke om, at vennens død ikke skyldtes selvmord, men Francesca er fast besluttet på at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket. Ingen kan vide, hvor langt Francesca har tænkt sig at gå i sin søgen efter sandheden.

Tyve år senere er kriminalinspektør Charlie Lager optaget af en kompliceret efterforskning, da hun hører om teenageren Francesca, der forsvandt fra Gullspångsegnen. Noget i den uopklarede sag nager Charlie, og hun begynder at få mærkelige drømme om sin egen barndom: Hun går hen ad en grusvej sammen med sin mor, på vej til Sukkenes Dal og Tårernes Bæk. Hvad betyder de drømme, og hvad har de med Francesca at gøre?

Da barndomsveninden Susanne beder om hendes hjælp til at få styr på sit liv, bestemmer Charlie sig for at rejse tilbage til Gullspång. Mareridtene fra barndommen og de ubesvarede spørgsmål om Francescas forsvinding følger med. Men Charlie opdager hurtigt, at ikke alle i byen sætter pris på hendes efterforskning af den gamle sag.

FRANCESCA er anden bog om kriminalinspektør Charlie Lager, og er en stemningsfuld kriminalroman om tab og sårbarhed.M


Mord for lands lov og ret af Preben Tamborg Pedersen

Udgivelsesdato: 25/2-2019

Forlag: Højers forlag

Karla Lilli Pedersen er journalist ved dagbladet Nordposten i Frederikshavn. For ca. 180 år siden blev Karlas tipoldefar dømt til døden for overfald og drab i forbindelse med det kendte drama i Stagsted.

Da Karla begynder at skrive om disse historiske begivenheder i Nordposten, sker der pludselig en række mord og mystiske hændelser, som kunne ligne de gamle drab. Men kan det virkelig passe, at der er en sammenhæng?

Den midaldrende Karla og den yngre politimand Lars Knivholt finder sammen i opklaringen af mordene, og de bliver kastet rundt: Rundt i historien, rundt i Vendsyssel og rundt i deres forestillingsverden. Intet er, som det ser ud til …

Mord for lands lov og ret er en krimi, der tager udgangspunkt i de historiske drab fra 1841, drab, som på mystisk vis – måske – har paralleller til de nutidige drab.

Forfatteren Preben Tamborg Pedersen, født i 1960 i Frederikshavn, debuterer som krimiforfatter med Mord for lands lov og ret. Historien om drabene fra 1840’erne er en del af forfatterens egen familiehistorie.


Apokalypsens engle af Johan Ottosen

Udgivelsesdato: 27/2-2019

Forlag: Bukefalos Publishing

Iran har udført hele to attentater mod Danmark. Statsminister Lene Bisgaard skal afklare om der er tale om et kriminelt angreb, begået af løsrevne elementer af Irans Revolutionsgarde, eller om der er tale om et statssanktioneret attentat hvilket vil starte en krig mellem NATO og Iran, sætte mellemøsten i flammer og i sidste ende kaste verden ud i tredje verdenskrig. 

Apokalypsens engle er anden del af trilogien The Alexander Mirrin Project. M


Mrs. Westaway er død af Ruth Ware

Udgivelsesdato: 28/2-2019

Forlag: Gyldendal

Den unge Hal Westaway modtager et brev om, at hun har arvet en gigantisk formue fra sin bedstemor. Der er bare ét problem. Hals bedstemor har været død i 20 år. Der er tydeligvis sket en fejl, men hvis nogen har brug for pengene, er det Hal. Hun er temmelig alene i verden, dybt forgældet og hutler sig igennem livet ved at læse tarotkort for folk. Klædt i sort møder hun op til begravelsen på familien Westaways gamle gods, hvor alle arvinger er samlet. Nu er der ingen vej tilbage. Men Hal er ikke den eneste, der bluffer og spiller skuespil. Familien Westaway gemmer på mange hemmeligheder – og de er parat til at slå ihjel for dem. I


Intrigo af Håkan Nesser

Udgivelsesdato: 28/2-2019

Forlag: Modtryk

INTRIGO samler nogle af Håkan Nessers bedste romaner og noveller: Rein, Kære Agnes!, Slangeblomsten fra Samaria og Al information i sagen. Samt den nyskrevne kortroman Tom.   Fortællingerne udspiller sig i og omkring den fiktive by Maardam, og de kredser alle om emner som flugt, skyld, hævn, forsoning og hemmeligheder, der kommer op til overfladen.   Intrigo er en café, der ligger i Maardam. Det er også det fælles navn på tre film, der bygger på bogen. Filmene er instrueret af Daniel Alfredson og har blandt andre Ben Kingsley og Tuva Novotny i centrale roller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.