Håkan Nesser

Håkan Nesser beskåretRigtig mange af jer kender forhåbentlig den svenske forfatter Håkan Nesser. Han har bl.a. skrevet 10 bind om Van Veeteren og 5 bind om Barbarotti. Udover dem har han skrevet en del enkeltstående romaner.

Han har modtaget flere priser for sine bøger og det forstår jeg godt!

Jeg var så heldig at interviewe ham i 2014 på Vild med ord om den fremragende Levende og døde i Winsford.

Håkan Nesser skriver meget læseværdige bøger, og er ydermere et rart, roligt og humoristisk menneske at være sammen med og en rigtig gentleman.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se ham modtage Palle Rosenkrantz Prisen for bedste udenlandske krimi/spænding 2014. Det sker lørdag kl. 13.00 i Snedkeriet.

Han vil efterfølgende blive interviewet af Bo Bjørnvig, som sidder i Det Danske Kriminalakademi.
Søndag kan du høre Jesper Stein interviewe Håkan Nesser. Se tidspunkter og steder i programmet.

Håkan Nessers bøger er kendetegnet af en stilfærdig humor og en interesse for personerne, snarere end for plotdreven spænding, omend plottene er både logiske og stringente. Han har også en stor interesse i at eksperimentere med genrer, og det er ikke sjældent, at det er svært at genrebestemme hans bøger. Alle bøgerne er absolut værd at læse, og jeg kan kun opfordre dig til at komme og opleve Håkan Nesser live.

Læs min anmeldelse af Levende og døde i Winsford her: http://krimiwiki.dk/index.php?title=Levende_og_d%C3%B8de_i_Winsford

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.