Gavehumør og quiz – Politikens Forlag

Politikens Forlag uddeler i år en gratis bog til alle interesserede krimilæsere. I indgangen vil du så længe lager haves kunne få et eksemplar af Mads Peder Nordbos knugende spændende bestseller “Pigen uden hud”.

Derudover har du netop nu chancen for at vinde et eksemplar af samme forfatters spritnye krimi “Kold Angst”. Bogen som først udkommer på Krimimessen d. 17. marts er en selvstændig fortsættelse til “Pigen uden hud”.

 

For at deltage i konkurrencen skal du blot fortælle svare på følgende:

I hvilket land foregår “Kold angst” og “Pigen uden hud”?

Svar i kommentarfeltet herunder eller på vores facebookside. Konkurrencen slutter fredag d. 16. marts kl.8. Vinderen bliver offentliggjort på facebook umiddelbart herefter.


Kold Angst

Kold angst er den selvstændige fortsættelse af bestselleren Pigen uden hud, som er solgt til oversættelse i 17 lande.

Tupaarnaq er vendt tilbage til Nuuk for at hjælpe sin eneste ven, Matthew Cave, med at finde hans halvsøster, Arnaq, som er forsvundet under en weekendtur til den afsides beliggende og forladte by Færingehavn. Blodsporene i et af de faldefærdige huse taler deres tydelige sprog, men det er først, da Arnaqs mor får et opkald fra den skrækslagne og afkræftede Arnaq, at det for alvor står klart for alle, at der er ved at ske en forfærdelig forbrydelse.

Matthews far, Tom, var som ung soldat på Thulebasen en del af et hemmeligt eksperiment, der endte fatalt. Tom blev mistænkt for dobbeltdrab og blev tvunget til at flygte og leve i skjul. I forbindelse med Arnaqs forsvinden vækkes den gamle Thule-sag til live, og det går op for Matthew, at han selv er en brik i et spil, der handler om liv og død, magt og kontrol, og han mærker et støt stigende pres fra både Grønlands politi og det amerikanske militær, der også vil have fat i Tom.

Sideløbende kæmper Matthew i blinde for Arnaqs liv og forsøger samtidig at tale Tupaarnaq til fornuft , så hun ikke gør op med sin egen fortid på en måde, der kan ende med overlagt mord …

 

Mads Peder NordboMads Peder nordbo

Mads Peder Nordbo er uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi og har forsket i blandt andet runer og sproghistorie.

Mads Peder Nordbo debuterede i 2012 med spændingsbogen Odins labyrint – et glasbarns fortællinger, der blev fulgt op af Thuleselskabet i 2014. I 2015 udkom hans tredje roman, Gudspartiklen, som blandt andet fokuserer på trafficking og udnyttelse af unge piger og kvinder.

I 2017 udkom bestselleren Pigen uden hud, som inden udgivelsen var solgt til 17 sprog. Pigen uden hud foregår i Grønland, hvor forfatteren bor. (tekst fra forlagets hjemmeside)

Du kan møde Mads Peder Nordbo på Krimimessen. Se programmet her

 

Forud for Krimimessen 2018 bad vi vores facebookfølgere sende os spørgsmål til en række danske krimiforfattere. Her er det Mads Peder Nordbo, der fortæller om bl.a. bogtitler, skriveritualer og matadormix.

Du kan se samtlige forfattervideoer på vores youtubekanal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

57 thoughts on “Gavehumør og quiz – Politikens Forlag

  1. Den foregår i Grønland 🙂 Fedt med en fortsættelse – den vil jeg glæde mig meget til at læse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *