Fra ord til billede – dansk krimi på film/tv i 2013

movie-reel

Krimien har længe været et hit i tv-serie formatet, men også som spillefilm har genren vundet indpas. År 2013 har flere gode ting i vente for krimiaficionados på film/tv-fronten. Vi får blandt andet mulighed for at opleve romaner af nogle af Danmarks helt store krimiforfattere fortolket på film. 

Krimien stortrives i dansk litteratur og har gjort det i en længere årrække. Kriminalhistorier fra navne som f.eks. Elsebeth Egholm, Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og Lars Kjædegaard har ligget på listen over danskernes foretrukne læsning. Også i udlandet har man fået øjnene op for den danske og i det hele taget skandinaviske kriminallitteratur.

Senest har makkerparret Lene Kaaberbøl og Agnete Friis oplevet stor succes i Guds eget land med bl.a. Drengen i kufferten. Også den populære tv-serie Forbrydelsen, som i sendetiden lagde gader og stræder øde, har fået sin amerikanske pendant med The Killing. Krimien er med andre ord en uopslidelig og vedvarende populær genre – også på film og tv.

Ifølge DR er antallet af timer med krimi-serier på tv i løbet af de sidste fem år steget med hele 70 procent. Det betyder på et mere håndgribeligt plan, at vi i år 2012 har haft fornøjelsen af gennemsnitligt 30 timers krimi om ugen. Tendensen har søsat nye projekter, som vi kan glæde os til i år 2013.

Blandt andet vil kriminalromaner fra to af tidens måske mest hotte navne – Elsbeth Egholm og Jussi Adler-Olsen, blive omsat til henholdsvis tv og til det store lærred i det kommende år.

Kvinden i buretVi vil få sat lyd og billede på Jussis bestseller Kvinden i buret, med den uortodokse vicekriminalkommissær Carl Mørck og assistenten Assad i spidsen for Afdeling Q. Filmen får premiere i løbet af efteråret og vil have Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som Carl Mørck. Også Hollywood har vist interesse for romanerne om Mørck og Afdeling Q og ligeledes er en filmatisering af Jussis debutroman Alfabethuset i støbeskeen.

Vi behøver dog ikke vente til efteråret for at opleve dansk krimi af kaliber på film. Allerede d. 7. januar får Tv2s krimiserie Dicte premiere på dansk tv. Serien er baseret på Elsebeth Egholms krimiromaner om den århusianske journalist Dicte Svendsen. Iben Hjele spiller rollen som Dicte og Lars Brygmann som efterforskeren John Wagner.

Derudover har instruktør Niels Arden Oplev igen kastet sig over krimi/thriller-genren med den kommende Dead Man Down. En film om kriminalitet, hævn, død og romantik i New Yorks underverden. Colin Farrell og Noomi Rapache er at finde i hovedrollerne. Niels Arden Oplev har stået bag kameraet til filmatiseringen af første del af Stieg Larssons millennium-trilogi  Mænd der hader kvinder, ligeledes med Noomi Rapache i front.

Det tegner til at blive et spændende år for dansk krimi på film/tv.

One thought on “Fra ord til billede – dansk krimi på film/tv i 2013

  1. Synes vinteren er herlig jeg. Slik stemning som du har fått i bildet ditt får en nok bare i mørketiden.. eller. Herlig med de lyse fine fargene på lysene og hele bildet formidler stemning!!! Ha en koselig vinterkveld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *