Forfatter-parade

Vi har lavet en line-up af nogle af de danske forfattere, der gæster årets krimimesse på FÆNGSLET. Har du tjek på dine yndlingsforfattere og deres seneste bøger? Ellers kan du se med her i den første del af en lille serie med videoklip.

Martin Jensen

Forsiden til Sværdets bidEr en træfsikker genganger på Krimimessen. Denne gang er han aktuel med den historiske krimi om vikingetidens England Sværdets bid, som er femte bind i serien om Winston, Halfdan og Alfilda.
I serien er også Kongens hunde, Edbryder, En bondes ord og Den tredje mønt.

Sagt om sværdets bid:

Jeg bliver hver gang lige imponeret af Martin Jensens evne til at mikse et solidt krimiplot med interessante personer på baggrund af en historisk kulisse, der forankrer fortællingen, så jeg føler, at jeg står lige ved siden af Halfdan og de andre.
Det er fremragende gjort, og ikke mange kan skrive ligeså levende om fortiden.
’Sværdets bid’ lever helt op til de første bøger i serien, og jeg kan kun anbefale den til alle, som holder af en god historisk krimi.”

– Jette S.F. Holst  på www.litteratursiden.dk.

Mere Martin Jensen? Find hans hjemmeside her.

På krimimessen
Lørdag d. 5. april kl. 11.00 i Teltet: Martin Jensen taler med Steffen Larsen om Sværdets bid.

 

Helle Vincentz

Er uddannet journalist og har også en fortid som projektleder i CSR-afdelingen hos A.P. Møller-Mærsk, og det er tydeligt, at de nervepirrende thrillere om karrierekvinden Caroline Kayser er skrevet med en solid portion grundviden.

Forsiden til Nukaakas kabale viser et kors i forgrunden. I baggrunden en bygd ved en fjord med sneklædte bjerge.Helle Vincentz er aktuel med Nukaakas kabale, der er tredje selvstændige bind i serien.

I Nukaakas Kabale bliver en noget presset Caroline Kayser viklet ind i et internationalt magtspil via private forbindelser om de lukrative rettigheder til de grønlandske råstoffer. Men det hele begynder med et mord…

 

På Krimimessen
Lørdag d. 5. april kl. 11.45 i Trykkeriet: ”Grønlandske råstoffer som plot.” Helle Vincentz og Michael Katz Krefeld taler med Jannie Schiødt Kold.

Søndag d. 6. april kl. 10.40 i Teltet: Helle Vincentz taler med Ulla Hinge Thomsen om Nukaakas kabale.
Se mere på www.hellevincentz.dk.

 

Øbro og Tornbjerg

Forfatterparret Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg vandt i 2010 Politikens Store Krimikonkurrence med bestselleren Skrig under vand, og fulgte i 2011 op med Djævlens ansigt. Begge bøger er solgt til udgivelse i Tyskland, Holland, Norge, Polen og Island.

Forsideteksten er skrevet med blodrødt på en grå og hvid baggrund af et træ med rodnetMed på Krimimessen har de seriens tredje bind, Evas sidste nat,.med en nu suspenderet profileringsekspert Katrine Wraa som gennemgående karakter.

Selvom Katrine Wraa er suspenderet betyder det bestemt ikke at hun keder sig. Et mord på en sandhedssøgende kvinde i nutidens Rusland viser sig nemlig på mystisk vis at hænge sammen med gamle hemmeligheder om Katrines forældre…

På Krimimessen
Lørdag d. 5. april kl. 14.20 i Teltet: Øbro og Tornbjerg taler med Jannik Lunn om Evas sidste nat

Følg Øbro-Tornbjerg her www.obro-tornbjerg.dk og på Facebook.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.