For hor og mord at miste sin hals

Den 15. juni 1825 blev forfatteren Anita Lillevangs tip-tip-tip-oldemor, Karen Jacobsdatter, sammen med sin elsker, slagter Hans Jacob Jensen, halshugget for et giftmord, de i fællesskab havde begået i 1815. Mens Hans Jacob alene blev henrettet for giftmordet, blev Karen både dømt for hor og mord. En benådningsansøgning til kongen hjalp ikke – Fr. VI var dog så nådig, at de slap for at få deres hoveder sat på stager efter henrettelsen. Men de blev begravet i uindviet jord på galgebakken i Kirkeby nord for Svendborg.

Til Krimimessen fortæller Anita LIllevang denne kulørte beretning om lidenskaber, tyverier og trusler blandt de allerfattigste på Svendborgegnen i begyndelsen af 1800-årene. Det sker i Trykkeriet søndag kl. 15.10

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.