En legende fylder 70 år

Den norske krimiforfatter Gunnar Staalesens alter-ego, Varg Veum, fylder år.Statuen af Varg Veum

På en sikkert grå og regnfuld oktoberdag i 1942 i Bergen tog den ensomme ulv Varg Veums liv sin begyndelse. Ingen kunne have forudsagt, at Varg skulle ende med at gøre forretning som privatdetektiv. Gøre forretning er måske så meget sagt, for jobbet som detektiv dækker knap udgifterne til forbruget af øl og akvavit på stamværtshuset ”Femte i Andre”.

En årsag til den slunkne indkomst skyldes til dels Vargs selektive fravælgelse af skilsmissesager. Jobbet som privatdetektiv har dog sine samkvemsmæssige fordele – særligt når det angår blonde kvinder. Det er en faglig frynsegode, som kompenserer for Vargs mangeårige fravær af alt, hvad der hedder kærlighedsliv.

70 år er altså nu passeret i Vargs liv. Heraf 37 år som efterforsker i eget bureau ovenpå Strand Hotel på Strandkaien 2 i Bergen.

Mandag d. 15. oktober 2012 blev den drikfældige sortseer så hædret med Rivertonklubbens ærespris. En pris som gives til en person, som har gjort sig særlig bemærket indenfor norsk kriminallitteratur. Det er første gang, at prisen tildeles en fiktiv person.

Prisen er toppen af poppen og noget af det fineste man som krimiforfatter (og privatdetektiv) kan opnå. Hele to gange har Staalesen selv modtaget Rivertonklubbens pris – Den gyldne revolver for, i de pågældende år, at have begået det bedste og mest helstøbte kriminallitterære værk.

Det var dog Staaelsen, der modtog æresprisen på vegne af sin krimikarakter. Rygterne siger, at Vargs manglende tilstedeværelse muligvis havde at gøre med, at han var dybt begravet i en skilsmissesag!

Tiderne skifter – selv for en private-eye.

Den 65-årige Staalesen har efterhånden skrevet 18 bøger om sin 5 år ældre helt – eller rettere antihelt. Karakteren optræder i titler som blandt andet Manden med de to ansigter (1985), Faldne Engle (1990), Skriften på væggen (1996) og Forfulgt af død(2007).

Prisvinder
Foto: Halvor Folgerø, NRK

Det var en stolt og beæret Gunnar Staalesen, der mødte op til prisoverrækkelsen da det krimielskende norske folk havde valgt at ære hans staalsatte romanfigur. Folk var kommet fra nær og fjern for at vise deres respekt og ikke mindst kærlighed til Varg og Staalesen.

Staalesen leverer en meget indfølt og virkelighedsnær skildring af både det bergske miljø og af Varg i sine romaner. Man får næsten fornemmelsen af, at et kig ud mellem gardinerne ved aftentide når gaderne ligger øde hen, vil afsløre en mørk skikkelse, som i bedste Marlowe-stil vandrer ensomt rundt i gadelysets skær.

Staalesens stil er medvirkende til, at man nærmest havde forventet et personligt fremmøde af Varg Veum da æresprisen skulle overrækkes. Men den lyssky privatdetektiv har efter eget udsagn altid følt sig mest hjemme på skyggesiden og lidt ude af fokus.

Vi må nøjes med statuen af Varg Veum, som er rejst foran Strand Hotel, hvor han står og skuer udover de bergske gader helt uden at lade sig mærke af alderen. Da han for ti år siden i et interview blev spurgt, hvordan det var at passere de 60, lod Staalesen ham svare: ”Som å bli født på ny, unge mann. En gang var jeg seks, nå er jeg seksti. Hva er egentlig forskjellen?”

Han er ikke uden humor, ham Varg. Selvfølgelig den mest kulsorte af slagsen – som det nu engang hører sig til hos en nostalgisk og smådeprimeret privatdetektiv.

Tillykke ensomme ulv!

Besøg Staalesen og Varg Veum her

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *