fbpx

Katrine Engberg på Krimimessen 2022

marts 23, 2022

Mød den populære forfatter Katrine Engberg på Krimimessen. Du kan opleve hende på scenen lørdag d. 2. april kl. 13.15 i Store sal, hvor hun vil fortælle om noget af det, vi alle venter i spænding på at høre mere om. Nemlig, hvad Katrine skriver på nu, hvor hendes elskede serie med Kørner og Werner er blevet afsluttet med Isola.

På scenen kan du høre lidt om, hvordan man skriver en bestsellerkrimi, og hvordan man siger farvel til et velkendt univers for at skabe et nyt. Katrine Engberg sidder i tastende stund og skriver på første bog i en ny krimiserie, og på Krimimessen i Horsens indlemmer hun helt unikt publikum i arbejdsprocessen. Sammen med forlægger og redaktør, Birgitte Franch, vil Engberg fortælle om ideerne, plot, miljøer og nye karakterer i det nye univers, og desuden løfte sløret for titlen og udgivelsesdatoen på første bind i den nye serie, der udkommer til efteråret.

Katrine Engberg debuterede som krimiforfatter i 2016 med Krokodillevogteren og har i dag solgt mere end 1.000.000 bøger. Katrines bøger bliver udgivet i 28 lande og i 2021 vandt hun MARTHA prisen med ISOLA, den sidste og afsluttende kriminalroman om politiduoen Kørner og Werner.

Foto: Les Kaner