Du gamla, du fria….

Sverige er også velrepræsenteret ved årets Krimimesse. Læs lidt mere om svenskerne i den følgende artikel:

Tove Alsterdal er journalist, dramatiker og forfatter.
Hun har skrevet den roste ‘Kvinderne på stranden’ der er en krimi om tre unge kvinder, hvis skæbner væves sammen af den udspekulerede internationale menneskehandel.

Lån ‘Kvinderne på stranden’.

Litteratursiden skrev om ‘Kvinderne på stranden’:

Fremragende spænding og en vidunderlig kærlighedshistorie, ’Kvinderne på stranden’ er velskrevet kvalitetslitteratur.

Søndag skrev:

Tove Alsterdal er en gave til krimielskerne.

Mød hende i Vesthallen lørdag kl. 14.40, hvor hun bliver interviewet om ‘Kvinderne på stranden’.

 

Arne Dahl. Bag pseudonymet Arne Dahl gemmer sig forfatteren og litteraturkritikeren Jan Arnald (født 1963).

Arne Dahl kender mange krimilæsere for krimierne om Paul Hjelm og A-gruppen.

Med ‘Hviskeleg’ præsenterer han os for en ny enhed Opcop.  Paul Hjelm (som vi kender fra serien om A-gruppen) er chef for Opcop, en ny operativ enhed under Europol. Gruppens første sag begynder i Sverige og viser sig at være vidtforgrenet uden respekt for landegrænser eller menneskeliv.

Lån ‘Hviskeleg’.

Anmelderne skrev om ‘Hviskeleg’

En yderst velturneret krimi og et uafrysteligt portræt af en verden, hvis håb helt bogstaveligt er svært at få i tale.
Information

Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere – det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang.
Ekstra Bladet, 5 stjerner

Arne Dahl er fortsat en forrygende krimi-skriver.
Fyens Stiftstidende

Mød ham i Snedkeriet søndag kl. 11.30 eller på Markedspladsen i Snedkeriet søndag kl. 15.45.

 

Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt. De to debuterede i oktober 2010 som forfattere med kriminalromanen ‘Manden der ikke var morder’ (originaltitel Det fördolda).
I 2011skrev de ‘Disciplen’ som har samme hovedperson, kriminalpsykolog Sebastian Bergman.

Lån ‘Disciplen’.

På Krimifan skrev en anmelder:

Hvis de to forfattere fortsætter på denne måde, så er der helt klart lagt op til en krimiserie i topklasse og en serie som jeg vil sluge råt. Dette er en af de bøger som man bare skal læse i 2011.

Mød dem i Trykkeriet lørdag kl. 14.30 hvor de bliver interviewet om ‘Disciplen’ eller mød Hans Rosenfeldt i Snedkeriet søndag kl. 10.25 fortælle om Skandinaviske TV-krimiserier – han er i denne forbindelse med, fordi han skabte ‘Broen’.

 

Jens Lapidus født 1974 er svensk forfatter med debut med spændingsromanen ‘CASH’ i Danmark i 2008. Jens Lapidus er forsvarsadvokat. Han bruger sin viden fra retssalene og skriver om kriminaliteten i Stockholms underverden.

‘CASH’ er blevet udråbt som den mest originale svenske krimi længe og det mest velinformerede dokument om Stockholms underverden, der nogensinde er skrevet.

‘CASH’ er første bind i en planlagt trilogi. I serien er også udkommet ‘Aldrig fucke op’.

Om hans forfatterskab er der bl.a. skrevet

Jens Lapidus skriver maskingeværsprosa. Sætningerne er hårde og korte. Afsnittene falder som tørre salver. Det er ikke whodunit krimier, men they are doing it-krimier.

På årets Krimimesse er han aktuel med 3. del, den hedder ‘Livet de luxe’.

Lån ‘Livet de luxe‘ på biblioteket eller find andre bøger af Jens Lapidus her.

Mød ham i Snedkeriet lørdag kl. 14.15 hvor han bliver interviewet om ‘Livet de luxe’.

 

Viveca Sten f. 1959, er tidligere chefjurist ved det svenske postvæsen, Posten. Forud for sin skønlitterære debut har hun skrevet flere fagbøger inden for jura. Viveca Sten er cand. jur. fra Stockholms Universitet og uddannet civiløkonom fra handelshögskolan i Stockholm.

Hendes skønlitterære debut er ‘Stille nu’ (svensk: I de lugnaste vatten) fra 2008. ‘Stille nu’ er den første bog i Sandhamns-serien, hvor hovedpersonerne er kriminalinspektør Thomas Andreasson og juristen Nora Linde.

Til Krimimessen er hun aktuel med ‘I nat er du død’.

Lån ‘I nat er du død’.

På Litteratursiden.dk skrev de om den:

Hyggeligt gensyn med kriminalinspektør Thomas Andreasson, som er tilbage i fin form efter en forbryderjagt, som nær havde kostet ham livet.

Mød hende i Trykkeriet lørdag kl. 12.50 eller i Vesthallen søndag kl. 14.00. Begge gange bliver hun interviewet om ‘I nat er du død’.

 

Stefan Tegenfalk debuterede som krimiforfatter med ‘Vredens tid’ (2011). Det er den første i en krimitrilogi om den aldrende og  kyniske kriminalkommissær Walter Gröhn og den unge, begavede Jonna de Brugge.

Et fatalt trafikuheld sætter gang i en stribe af mystiske og brutale mord, alle begået af personer med tilknytning til retssystemet. Da ingen af de involverede kan begrunde deres handlinger, venter der kriminalkommissær Walter Gröhn og hans unge assistent en stor opgave.

Lån ‘Vredens tid’.

Litteratursiden. dk skrev:

Flot og velskrevet krimidebut, der er så spændende, at man ikke kan lægge den fra sig.

Mød ham Gymnastiksalen søndag kl. 12.00, hvor han bliver interviewet om ‘Vredens tid’.

 

Johan Theorin født 1963. Han har skrevet indtil videre 3 dele af Ølandskvartetten
‘Skumringstimen’ blev kåret til årets bedst krimidebut i Sverige i 2007, og selv udtalte forfatteren til Information i forbindelse med Krimimessen 2008, at han ikke føler sig som kriminalforfatter.
Han er historiefortæller, siger han og agter i øvrigt at veksle mellem genrerne.

Han blander på fineste måde stemningsbilleder fra Øland ind og fortidens spøgelser og elverfolk blander sig også i bøgerne om Øland.

Til Krimimessen 2012 er han aktuel med ‘Sankt psyko’ som er enkeltstående krimi.
Om ‘Sankt psyko’ er bl.a. skrevet:

Sankt Psyko er en spændingsroman af høj kvalitet. Den kryber ind under huden på læseren og er skrevet med Theorins vanlige underspillede og skønne sprog. Theorin er en stor menneskekender og kan som kun få beskrive almindelige menneskers skyggesider.

Lån ‘Sankt psyko’ på biblioteket.

Mød ham i Vesthallen søndag kl. 12.20, hvor han bliver interviewet om ‘Sankt psyko’.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.