Børn og dommedag – Liz Jensen på Krimimessen

Der er fortællingen om drengen Louis, som i lizjensen_72[1] en alder af ni fornemmer, at han blot er redningskrans i et forlist forhold. Han bliver hovedperson i en række ulykkestilfælde, der kulminerer med et styrt fra en klippe, som prompte sender ham i koma. Det er herfra han fortæller sin historie!

Og så er det beretningen om den unge psykotiske pige Bethany, som grundet stærke selvmorderiske tendenser er indlagt på en psykiatrisk institution. Lægerne ordinerer elektrochokbehandling til Bethany, som i takt med, at behandlingerne tager til i frekvens udvikler et skræmmende talent. Med uhyre nøjagtighed udvikler hun evnen til at forudsige naturkatastrofer.

Beskrivelserne er fra henholdsvis The Ninth life of Louis Drax fra 2004 (Louis Drax´ niende liv, 2006) og The Rapture fra 2009 (Varslet, 2010). Begge er mørke fortællinger med ildevarslende pointer og psykologisk dybde, men også med stænk af humor og ironi.

De to titler var Liz Jensens store gennembrudsromaner, som blandt andet indskrev forfatteren i “The Royal Society of Literature”. Flere filmselskaber i Hollywood gav romanerne stor opmærksomhed og rettighederne til begge blev hurtig solgt. Blandt de interesserede var brødrene Scott – Tony og Ridley.

Varslet og Louis Drax´ niende liv gjorde Liz Jensen til én af Englands helt store forfattere, men forfatterskabet tog sin begyndelse tilbage i 1995, hvor hun som 36-årig udgav romanen Egg Dancing. Blot to år efter kom Ark Baby og Liz Jensens fremtidige litterære kurs var nu sat.

Hun fortæller i et interview, at hendes tidlige romaner vil kunne kategoriseres som sorte komedier og at Louis Drax´ niende liv er den første egentlige ”voksenroman”. Sidstnævnte tager i øvrigt idémæssigt udgangspunkt i Liz Jensens egne familierelationer og barndomsminder, da hendes onkel forsvandt på mystisk vis på en ferie i 1930´erne og bedstemoren blev fundet død ved foden af en klippe.

Når børn går besærk

ubudne

Efter den anmelderroste dommedagsroman Varslet er Liz Jensen i år aktuel med en dansk oversættelse af sidste års The Uninvited. Forfatteren kredser igen om forestillingen om menneskehedens ophør og verdens ende i De Ubudne, som er romanens danske titel. Denne psykologiske dommedagsthriller lægger ud med beskrivelsen af en sømpistol der bliver affyret og flår hul på halsen af et menneske. Sømpistolen befinder sig hånden på en syvårig pige og den lemlæstede er pigens egen bedstemor.

“Mass hysterical outbreaks rarely have identifiable inceptions, but the date I recall most vividly is Sunday 16th September, when a young child in butterfly pyjamas slaughtered her grand-mother with a nail-gun to the neck. The attack took place in a family living room in a leafy Harrogate cul-de-sac, the kind where no-one drops litter, and where you can hear bird-song…” (uddrag fra The Uninvited)

Lignende tilfælde begynder at poppe op rundt omkring i verden, hvor børn på bestialsk vis og med koldt blod dræber deres familier. Er der udbrudt en epidemi, hvor vold er smitsom eller ligger der en anden forklaring bag fænomenet?

De Ubudne leverer et isnende bud på et dystopisk og nært fremtidsscenarie. Måske er det en god idé at læse den før dit barn!

Du får muligheden for at høre Liz Jensen tale om De Ubudne på Krimimessen. Se mere om arrangementet her

Bibliografi

Egg Dancing, 1995
Ark Baby, 1997
Paper Eater. 2000
War Crimes for the Home, 2002
The Ninth life of Louis Drax, 2004 (Louis Drax´ niende liv, 2006)
My Dirty Little Book of Stolen Time: A novel, 2006
The Rapture, 2009 (Varslet, 2010)
The Uninvited, 2012 (De Ubudne, 2013)

Besøg Liz Jensens site her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.