Bøger i feriekufferten – del 4

Vi har spurgt en række forfattere, hvilke bøger de pakker i feriekufferten i år.

Fordelt på fem fredage hen over sommeren kan du her på Krimimessen.dk læse deres svar. Der er en god chance for at blive inspireret til sommerferielæsning. God fornøjelse.

 

Carin GerhardsenCarin Gerhardsen – Forfatter til Hammerby-krimierne.

I sommar ska jag, mellan golfrundor och EM-matcher, läsa några riktiga godingar som precis har landat på mitt nattduksbord:

Den tredje boken, Bambi, i Mons Kallentofts och Markus Luttemans nattsvarta och olidligt spännande Herkulesserie. I ett helt år har jag längtat tillbaka till den tvivelaktige polisen Zack och hans äventyr i Stockholms undre värld.
Vi är alla helt utom oss av Karen Joy Fowler var finalist till Man Booker Prize 2014. Det lovar ju gott, och boken fick jag av en bibliotekarie efter ett scenframträdande. En roman som enligt henne är smart, svart och spännande och därför borde passa mig som hand i handske.
Jag har läst nästan allt av favoriten Majgull Axelsson. Dock har det varit svårt att hitta hennes debutroman, den dokumentära Rosario är död. Nu är problemet löst, och jag är redo att ta mig an den hyllade boken om det brutala utnyttjandet av barn på Filippinerna, ett land som jag trots allt älskar och som jag besöker regelbundet.

 

Lone TheilsLone Theils – Journalist og kvinden bag de to bøger om Nora Sand.
Her er min liste: Jeg pakker bøger til min ferie før noget andet. Uden bøger og badedragt er det slet ikke nogen rigtig ferie for mig, og jeg slæber mig hellere end pukkel til end at risikere at løbe tør for læsestof. I år kommer der et par krimier med I kuffertern og det er først og fremmest Helle Vincents Stjålne liv, som jeg glæder mig til at læse og svenske Catrine Tollströms Eksperimentet, der handler om et reality-show, der går grueligt galt.

Der skal også være plads til mindst én stor fortælling i ferien og her glæder jeg mig til at gå i gang med den anmelderroste Folkets vilje af Merete Pryds Helle. Fagbogen, for den skal også altid være der, er Helen Attlees fremragende kulturhistoriske gennemgang af citrusfrugtens indtog I Europa, The Land Where Lemons Grow, velskrevet og spændende som en roman.

 

Ane RielAne Riel – Har skrevet Slagteren i Liseleje og Harpiks.

Min sommerlæsning? Uha, jeg har det med at improvisere, så jeg skal ikke helt udelukke, at der alligevel ryger en krimi i stakken, men foreløbig går mine sommerlæseplaner nu i en lidt anden retning:

I første omgang vil jeg læse irske Colm Toibins pragtfulde Nora Webster færdig. Det er et smukt og følsomt portræt af en kvinde, som prøver at finde sig selv efter mandens død. Det er mit første møde med Toibin, og jeg må sige, at jeg nyder hver sekund.

Dernæst! Well, jeg har endnu aldrig forsøgt mig med at læse e-bøger, og det kommer jeg muligvis til at fortryde, når jeg slæber papirversionen af Henrik Pontoppidans Lykke-Per med til Sydfrankrig, for den både fylder og vejer en del. Men nu har jeg altså sat mig for at få en læst denne klassiker, som jeg længe har gået og skelet forelsket til. Lysten er ikke blevet dæmpet af, at jeg netop har læst en anden – meget lille – bog af Pontoppidan, der blot hedder Minder. Jeg tog mig selv i at sidde og klukke af fryd, mens jeg læste den, fordi han har den mest vidunderlige, overrumplende måde at beskrive steder og mennesker på.

Som supplement til Pontoppidan, hvis jeg indimellem skulle have lyst til at læse noget mere nutidigt, tror jeg, at jeg vil læse Kirsten Hammanns Alene hjemme. Da jeg for et stykke tid siden stod med den hos boghandleren og læste introen, kom jeg til at grine højt af – eller med – det kvindeportræt, der foldede sig ud på de første sider. Det var en af den slags bøger, jeg med det samme vidste, at jeg måtte læse en dag, så den blev købt på stedet.
Endelig vil jeg læse Jonas T. Bengtssons romaner Aminas Breve og Et Eventyr. Jeg skal nemlig optræde med JTB i slutningen af august og ser frem til at stifte bekendtskab med hans forfatterskab. Jeg hører fra pålidelig kilde, at det så absolut er et bekendtskab værd!

Lyder det ikke som en meget god sommer? Hvis jeg ikke støder på nogle mord undervejs, kan jeg jo altid selv sørge for et lille et. Herregud, en sommerhusgæst fra eller til …

 

Lotte PetriLotte Petri – skriver bl.a. videnskabskrimier med epidemiologen Selma Eliassen.

Jeg skal bruge sommeren på at redigere to nye krimier, Djævlens værk og krimifølgetonen Black notice. Men selvom jeg har travlt, skal der naturligvis være tid til at læse, og jeg har allerede anskaffet fire gode krimier, som længe har stået på ønskelisten:

Over grænsen – et udvalg af krimiforfattere.
Novellen er et spændende format og forfatterne, som blandt andre tæller Jussi Adler Olsen, Jakob Melander og Lotte & Søren Hammer er fantastisk dygtige, så jeg ser frem til Over grænsen, hvis overskud går til Red Barnet.

Det syvende barn – Erik Valeur
Jeg er glad for de lidt atypiske krimier, som er med til at udvide krimigenren. Jeg har allerede læst omkring 50 sider og er dybt begejstret over sproget og personskildringen. Det er et digert værk, men jeg tror, jeg kommer til at sluge den i løbet af et par dage!

Harpiks – Ane Riel
Jeg hørte om romanen, som var nomineret til DR Romanprisen, i en radioudsendelse på P1, og besluttede mig straks for at sætte bogen på ønskelisten. Det er vist ikke en konventionel krimi, men som jeg har forstået det, er der tale om et ganske særligt plot og skildring af et samlermani-miljø og deraf kommende omsorgssvigt.

Den sidste pilgrim – Gard Sveen
Gard Sveen er norsk krimidebutant og har fået meget opmærksomhed for Den sidste pilgrim, som har vundet både Riverton-prisen og Glasnøglen. Jeg er ret glad for norske krimier, som nogle gange kan vise sig mere grumme end selv de svenske kollegaer!

 

Mere læseinspiration til feriekufferten næste fredag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *