fbpx

Billetsalget til Krimimessen 2025 er startet!

maj 29, 2024

Så er billetsalget til næste års store krimievent – Krimimessen skudt i gang.

Få en uforglemmelig oplevelse på Fængslet i Horsens i det spæde forår. En oplevelse med masser af inspiration, viden, gys, hygge og kriminelt gode bogtilbud. Og selvfølgelig ikke mindst muligheden for at møde din favoritforfatter.

Vi disker vi op med interviews med en perlerække af danske og udenlandske krimiforfattere, foredrag og samtaler med retsmedicinere, efterforskere og andre fagfolk fra virkelighedens krimiverden. Samt et summende messeområde med masser af forlag og med alt, hvad dit læsehjerte begærer.

Det bliver et brag af en fest, som vil være en forbrydelse at gå glip af!

Vi ses til Krimimessen 2025 i weekenden d. 29. og 30. marts.