UNDERCOVER – “Den blå digters kone”
Du tænker måske ikke så meget over det. Og alligevel er det måske det, du tænker mest over. Nemlig, forsiden på bogen, du læser.
Det er forsiden, der får dig først fra start, når du skal læse. Den fanger blikket og genererer billeder, tanker, idéer, fornemmelser og stemninger i hovedet på dig, inden du overhovedet giver dig kast med at læse. Og så kan det i mange tilfælde også være forsiden, der afgør, hvilken bog der skal med os hjem fra boghandleren eller biblioteket.
Med andre ord, har forsiden en meget stor magt over os.
Vi har på Krimimessen sat os for at se nærmere på udvalgte forsider inden for netop krimigenren. For genremæssigt er der nemlig også stor forskel på, hvilke virkemidler (herunder farve, motiv, opsætning mm.) der bliver brugt i forsidedesign. Vi tænker sandsynligvis ikke så meget over det, når vi sidder med bogen, men der ligger et hav af strategiske overvejelser bag bogens indpakning.
Vi sætter denne gang fokus på forsiden til Lone Theils “Den blå digters kone” og har spurgt illustrator Peter Stoltze fra Stoltzedsign om, hvordan forsiden er blevet til.
Hvor kommer idéen til netop denne forside fra?
– Idéerne og udarbejdelsen af netop denne forside startede egentlig før manuskriptet til bogen var færdiggjort. Lone var kommet et stykke vej i teksten da hun begyndte at komme med idéer til omslaget. Hun havde en klar idé om, at et detentionscenter skulle bruges på en eller anden måde i forbindelse med forsiden.
Det affødte idéer hos mig om at bruge pigtråd som element i opsætningen. Normalt er det ikke så spændende at kigge på pigtråd som sådan, så det kom for mig til at handle om, hvordan jeg kunne dreje det, så det fremstod spændende og dramatisk.
Hvilke overvejelser har du gjort dig mht. valget af motiver, farver, opsætning osv.?
– I og med at Den blå digters kone er anden del i en krimiserie, var der visse ting der var oplagt at lade gå igen. Sådan er det som regel med krimier. De er ofte underlagt et seriebrand, hvor visse elementer af selve designet gentages.
Så der var flere ting, der her blev taget højde for. Heriblandt typografien, men også de blodstrejf, som ”lægger sig ind over” forsiden. Lidt af det samme kan også ses på Pigerne fra Englandsbåden i form af en række “krakeleringer” ned over forsiden. Forsiden til Den blå digters kone består jo af flere billeder, som er sat sammen til det endelige design. Og visse elementer, bl.a. blodstrejfene, sætter associationerne i forbindelse med Pigerne fra Englandsbåden.
Hvilken stemning vil du gerne sætte læseren i med denne forside?
– Hensigten med forsiden har været at sætte en scene, hvor stemningen er meget spooky og krimiagtig. Derfor blev det til korridoren – den kolde mørke gang.
Hvor meget kendte du til bogen (plot, tema osv.) inden du gik i gang med forsiden?
– Jeg kendte som sagt ikke noget til selve historien/plottet inden jeg gik i gang. Når man går meget tidligt i gang med at lave design på bogen, er det ikke altid man når i mål første gang. Så må man jo enten bare lave det om eller vente på, at der er mere af manuskriptet, der kommer på plads og kan bruges som inspiration.
Men nogen gange rammer man det rette design allerede tidligt i processen. Med Pigerne på Englandsbåden var der mange “runder”, men med Den blå digters kone var designet hurtigt på plads.
Har du haft frie tøjler til at lave forsiden eller har der været ønsker/krav fra forlag og forfatter?
– Lone havde jo nogle idéer til omslaget og var skarp på, at den centrale figur på forsiden skulle være en tildækket kvinde. Det er jo nærmest en fast genrebetegnelse med den rygvendte skikkelse, der vader gennem landskabet. Og ofte er det mænd og noget meget maskulint vi ser på forsider til krimier.
Men på denne, er det jo en kvindeskikkelse. Og det var meget spændende at arbejde med.
Hvad er en god og effektiv bogforside efter din mening?
– Som udgangspunkt vil jeg sige, at et omslag er en annonce for manuskriptet. Det er for mig at se en form for filmposter for bogen. Og en god filmposter er sådan en man har lyst til at hænge op på væggen på grund af f.eks. komposition, farver osv. Og så er det lige meget om det er højlitterært eller om det er kriminalromaner. Kan man få den kvalitet, så fungerer det!
Og generelt har krimierne en tendens til at være mere højtråbende og mere aggressive i deres design end anden litteratur. Det er især set på det amerikanske marked, hvor krimien i mange år har været kiosklitteratur. Det har ændret sig, også herhjemme, hvor krimien har nået andre højder og sat nye standarder.
Peter Stoltze er indehaver af det grafiske bureau Stoltzedesign, som beskæftiger sig med omslagsdesign, web banners, e-marketing mm. Han har designet forsider til en lang række skøn- og faglitterære udgivelser. Af krimier kan nævnes bøger af A.J. Kazinski, Leif Davidsen, John Le Carré, Jens Henrik Jensen, Stieg Larsson og mange flere. Se hvilke titler på stoltzedesign.dk
Indlægget har tidligere været udgivet på Krimimessen.dk