fbpx

Vind Lynda La Plante – bogpakke

november 25, 2022

I denne uges krimikonkurrence sætter vi i samarbejde med forlaget Superlux en bogpakke med tre af Lynda La Plantes solide og spændingsmættede krimier på højkant. Du har chancen for at få “Hævet over mistanke”, Den røde dahlia” og “Blodigt opgør” hjem og stå i din bogreol.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende:

Mange krimier udkommer i serier. Vi kan på den måde følge vores elskede hovedkarakterer over flere bind og i mange farefulde situationer. Hvilken krimiserie har du læst samtlige bind af, og efterlader dig hungrende efter flere?

Skriv dit svar på vores facebookside eller via kommentarsporet nederst. Vi trækker en vinder d. 2. december.

Vinderne bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.

God fornøjelse.


Hævet over mistanke

Den unge kriminalassistent Anna Travis drømmer om at følge i sin fars fodspor i drabsafdelingen. Hendes første sag drejer sig om en seriemorder, som har myrdet flere prostituerede.

Tilsyneladende går morderen nu efter en anden type kvinder, og mens Anna forsøger at vinde sine nye kollegers respekt, bliver hun personligt involveret i sagen. 

Lynda La Plante er en af den engelsksprogede krimilitteraturs mest populære forfattere. Hun står bag adskillige bøger, som er filmatiseret, som fx Mistænkt (Prime Suspect) og Måske skyldig (Trial and Retribution).

Den røde dahlia

En ung kvinde findes brutalt lemlæstet og drænet for blod. Hendes død er en skræmmende kopi af en uopklaret sag fra 1940’erne i Los Angeles, kendt som ’Den Sorte Dahlia’. Kriminalassistent Anna Travis må kæmpe mod tiden for at fange morderen, inden han slår til igen.

Den røde dahlia, en selvstændig fortsættelse af Hævet over mistanke, slår det igen gnister mellem Anna Travis og hendes chef James Langton, mens de jager en seriemorder.

Blodigt opgør

Mens vicekriminalkommissær James Langton er på målbevidst jagt efter en gruppe illegale indvandrere, som har dræbt en ung prostitueret, bliver han selv dødeligt såret, og kriminalassistent Anna Travis må stille sin egen karriere i bero for at pleje ham.

På trods af sine kvæstelser kæmper Langton for at finde sin overfaldsmand og stille ham til ansvar. Så får Anna en anden sag, et grusomt og tilsyneladende umotiveret drab, som uventet viser sig at have forbindelse til overfaldet på Langton, og Anna må tage kampen op mod de mennesker, der var ved at ødelægge Langtons karriere og næsten tog livet af ham.