fbpx

Vind “De døde hvisker i vinden” af Tommy Thorsteinsson

april 29, 2022

I denne uges krimikonkurrence får du chancen for at vinde Tommy Thorsteinssons seneste krimi “De døde hvisker i vinden”. Bogen er første bind i en ny serie om klimaforsker Jessica Winther, der kæmper for klodens overlevelse. Bogen er udkommet på forlaget Superlux. Vi sætter 2 eksemplarer på højkant.

For at deltage i konkurrencen skal du blot svare på følgende:

Måske har du næsten lige været på Krimimessen og fået fyldt nyt på bogreolen, måske har du netop lånt en god bog på biblioteket, været forbi din lokale boghandel eller hentet en lydbog fra din lydbogsapp. Vi vil gerne høre, hvilken bog du læser nu eller skal til at læse?

Skriv dit svar på vores facebookside eller i kommentarsporet herunder. Vi trækker en vinder d. 6. maj 2022.

Vinderne bliver offentliggjort på Facebook og får desuden direkte besked.

Konkurrencen sponsoreres af Superlux


De døde hvisker i vinden

Efter en våd nytårsnat i Aalborg, vågner klimaforsker Jessica Winther alene i hotelsengen. Kæresten, den professionelle soldat Bjørn, er forsvundet, det samme er Jessicas erindringer fra natten. Miljø- og klimaministeren beder Jessica besøge en vindmøllepark inden hjemrejsen.

Da Jessica finder et lig i toppen af en vindmølle, er det starten på et langt mareridt. Pressen modtager et anonymt brev, hvori afsenderen erklærer sig parat til at dræbe i klimaets tjeneste under navnet #klimakrigeren. 

Jessica hvirvles ind i sagen, og selvom hun står på tærsklen af et globalt klimagennembrud, kræver hendes indre dyr handling. 

Den excentriske efterforsker Melea Andersen fra Taskforce Drab sættes på mordsagen, der trækker tråde ind i det autonome miljø. Snart krydses de to stærke kvinders veje.