Litterære københavnermord

Gå på opdagelse i København som arnested for en lang række mord begået i danske krimier. Alle de fiktive mord er plottet ind på det nye krimikort, der både kan bruges som læseinspiration eller til en udflugt til københavnske lokaliteter, hvor der er foregået mord i litteraturens verden. Det føjer nye dimensioner til både læsningen og København ses med helt nye (uhyggelige) øjne.

Der er mange flere litterære mord, der er foregået i København og i hele Danmark end disse foreløbige. Kortet vil blive opdateret og udvidet fremover, så har du et litterært mord, du gerne vil dele, eller som bør komme med på næste version af kortet, så send til: Niels.offenberg@kff.kk.dk med angivelse af sted (det må gerne være i hele Danmark) samt hvilken bog, mordet forekommer i.

Følgende mord er allerede begået og sat på kortet:

  1. Jesper Stein: Bye Bye Blackbird – Ørstedparken
  2. Ole Tornbjerg & Jeanette Øbroe: Djævlens ansigt – Bispeengbuen
  3. Jakob Melander: Det bedste til mig og mine venner – Ballongyngen i Tivoli
  4. Benni Bødker & Karen Vad Bruun: Når solen forsvinder – Frederiksberg Have
  5. Frode Z. Olsen: Den dag sneen kom – Østre anlæg
  6. Lotte Petri: Sort død – Riget
  7. Tom Kristensen: Mord i Pantomimeteatret (aka Harlekin skelet) – Patomineteatret i Tivoli
  8. Anna Grue: Noget for noget – på den alleryderste, nøgne spids i Nordhavnen
  9. Birgitte Jørkov: Den skønne Helene – Nationalmuseet på Frederiksholms kanal 12
  10. Christian Dorph & Simon Pasternak: Tal til mig – Kolonihaveforeningen Sønderbro
  11. Steen Harvig: Foran mørket – Helgolandsgade
  12. Eva Maria Fredensborg: I blinde – Østerbrogade 79
  13. Lisbeth & Steen Bille: I ond tro – Asssistens kirkegården
  14. Kim Juul: I et fravær af nærvær – Holmen/ Halvandet

Krimikort-kbh-blod-2

Her kan du se et klip fra Tv2lorry omkring konceptet

“Litterære københavnermord” er arrangeret i samarbejde med Krimimessen, Dagbladet Information og Det Danske Kriminalakademi

Se og hør mere om københavnermordene på Krimimessen, søndag kl.11.40 på Rød scene.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *