Washington dekretet af Jussi Adler-Olsen

ANBEFALING
Jussi Adler-Olsen – Washington Dekretet

washintondekretetSkrevet af Michael Bruun

Ti år gammel thriller fra tiden før Afdeling Q .

Washington dekretet er en yderst interessant og spændende historie, som på det sidste er blevet foruroligende aktuel, hvis man er i besiddelse af en pæn portion fantasi og sortsyn.

Jeg har læst bogen tre gange på 10 år, og til trods for godt 600 sider har den hver gang været en ny læsning værd. Der er masser af detaljer og vigtige hændelser man “glemmer” over tid, så følelsen man sidder tilbage med er, at man har haft en stor læseoplevelse.

Bogen handler i store træk om magtmisbrug på højeste niveau.

En direkte konsekvens styret af store følelser fra en nyvalgt præsident, med en stor personlig tragedie i bagagen.

Bogen er barsk læsning, og må nærmest betragtes som alle demokratiers mareridt. Vi oplever overvågning af borgere (nej,ikke som herhjemme), kz lignende lejre, og fordømmelse og forfølgelse af minoriteter.

Personbeskrivelserne er vedkommende og velskrevet, og man fatter hurtig stor sympati med flere af hovedpersonerne, ligesom det modsatte naturligvis også er tilfældet.

Udover at bogen er særdeles spændende, bidrager den med adskillige overraskelser og twists som vi har oplevet i Jussis senere bøger.

Kender man kun Adler-Olsen fra Afdeling Q serien, er der god grund til at kaste sig over Washington Dekretet, som set i bakspejlet var en forsmag på det høje niveau forfatteren lægger for dagen.

Forlag       : Aschehoug (2006)
Sidetal      : 635

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *