Vind spændende spionthriller

I denne uges krimiquiz sætter vi et eksemplar af Daniel Silvas spionthriller “Den engelske spion” på højkant. Du kan deltage i konkurrencen ved at svare på spørgsmålet:

I hvilken fremragende spionfilm fra 1975 hedder hovedpersonen Joe Turner?

A. Aflytningen (The Conversation)

B. Lynaktion Ipcress (The Ipcress File)

C. Tre døgn for Condor (Three Days of the Condor)

D. Sjakalen (The Day of the Jackal)

 

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 2.juni.

 

Om bogen

Udstrakt topløs på dækket, med en drink i hånden, ligger den mest berømte kvinde i verden og soler sin perfekte hud. På dækket under hende, bliver der tilberedt snacks med tuntartar med agurk og ananas – af den mand, der vil dræbe hende … Kvinden er en ikonisk medlem af den britiske kongefamilie, elsket for sin skønhed og sit velgørende arbejde, hadet af sin eksmand og hans mor, dronningen af England.
Da en bombe eksploderer på kvindens yacht, vender politiet sig mod en bestemt mand, for at finde hendes morder: den legendariske spion Gabriel Allon.
Gabriels mål er Eamon Quinn, en bombemager og lejesoldat, der sælger sine tjenester til den højestbydende. Quinn er svær at fange, han er en skygge, et spøgelse – men Gabriel er heldigvis ikke alene i jagten. Ved sin side har han lejemorderen Christopher Keller, en tidligere britisk kommandosoldat, der kender Quinns morderiske håndværk alt for godt.

Fyldt med overraskende drejninger, vil Den engelske spion holde læserne tryllebundet lige fra sin medrivende åbning til sin nervepirrende konklusion. Endnu engang viser Daniel Silva overlegent, hvorfor han anses som en af sin generations bedste thrillerforfattere.

 

Om forfatteren

Daniel Silva er født i Michigan i 1960. Han har arbejdet i flere år som journalist hos det store amerikanske nyhedsbureau United Press International (UPI), hvor han blandt andet har været firmaets korrespondent i Mellemøsten. Han begyndte sin karriere som forfatter i midten af 1990´erne og udgav i 1996 debutromanen “The Unlikely Spy” (da. “Den usandsynlige spion”), som året efter strøg direkte ind på New York Times bestsellerliste.

Siden har han udgivet en lang række spændingsromaner med spiontematikken som omdrejningspunkt. Serien med agenten og snigmorderen Gabriel Allon tog form i år 2000 med det første bind i serien “The Kill Artist”. Siden er der udkommet 16 bind i serien og den 17. er undervejs. Det er dog ikke alle, der er udkommet på dansk. “Den engelske spion” er den 12. i serien på dansk.