Vind spændende krimidebut

I denne uge har du chancen for at vinde krimien “Ensom ulv” af debutant Tommy Thorsteinsson. Vi sætter to eksemplarer på højkant i krimiquizzen. Du kan deltage ved blot at fortælle os om følgende:

I hvilken forbindelse hørte du første gang om Krimimessen?

Skriv dit svar i kommentarsporet herunder eller på vores facebookside. Vinderen bliver offentliggjort på facebook fredag d. 19. januar.

 

Om bogen

“Ensom Ulv” er første bog i Tommy Thorsteinssons storslåede krimiserie om Anna Blaafalk, efterforskeren der vil gøre alt for at løse sagen. Sagen begynder, da en kvinde findes myrdet.

Under en Rihanna koncert findes et skrækindjagende lig, med en krop der næsten er forkullet. Den døde kvinde er kun iført englevinger. Samtidig med at Blaafalk må lede efterforskningen for at finde den brutale morder, ankommer en eftersøgt terrorist til København. Hvilken forbindelse har alle de her voldsomme skæbner med hinanden?

“Ensom Ulv” er Tommy Thorsteinssons imponerende debutroman og en rigtig pageturner.

 

Om forfatteren

Efter otte års tilløb debuterer den 52-årige Tommy Thorsteinsson som forfatter med krimien ”Ensom Ulv”, der udkom 18. oktober. Til daglig er han salgschef, familiefar til tre – og bosat i Vejle.

Det var et stort øjeblik, da den 52-årige Tommy Thorsteinsson modtog de første eksemplarer af sin debutroman fra forlaget. Krimithrilleren, der hedder ”Ensom Ulv”, udkom den 18. oktober.

– Jeg driller mine tre børn med, at bogen er mit fjerde barn, fortæller familiefaren, der bor på Sdr. Villavej i Vejle.  Til dagligt arbejder han som salgschef for et fagblad, der henvender sig til industrien. En virkelighed langt fra drab og terrorisme, så forbindelsen er ikke nærliggende. Men det forklarer han således:

– Jeg har gennem tiden læst rigtig mange krimier og ind imellem haft den tanke, at det kunne jeg også have skrevet, fortæller Tommy Thorsteinsson. Men det er aldrig blevet til mere end enkelte kapitler, som endte i skuffen, for jeg havde ikke tid til at gøre noget ved det. Men på et tidspunkt kom jeg til at sige højt, at jeg vil udgive en bog, før jeg fylder 50. Det lykkedes ikke helt, men nu er den her.

– Jeg fandt ud af, at hvis det skulle lykkes, måtte jeg have nogle redskaber for at komme rigtig i gang. Så for et par år siden meldte jeg mig til en skriveskole, og pludselig havde jeg de værktøjer, jeg havde savnet.

I sommeren 2016 tog skriveriet for alvor form. For at komme i gang tog Tommy Thorsteinsson et skriveophold på Comwell i Brejning. Her fik han styr på persongalleri, plot og tidslinje. Her fik han også skrevet prologen, som faktisk udspiller sig i Brejning.

– Jeg havde en målsætning om at skrive 20 sider om ugen, men med et krævende fuldtidsjob som salgschef var det ikke altid muligt at finde tid i hverdagen, fortæller han. Så stod jeg op klokken 2 om natten, når min kone tog på arbejde i Billund Lufthavn, og så skrev jeg indtil børnene stod op.

Efter mere end et års arbejde, korrekturlæsning og mindst 8-10 gennemskrivninger er det ”fjerde barn” så på gaden.

32 thoughts on “Vind spændende krimidebut

  1. Jeg hørte om Kriminessen første gang, fra min veninde Inger som C bor i Fredericia 😉Vi ville gerne besøge den sammen, men har det stadig til gode 📚😍

    Hilsen Britta Grønning.

  2. Var inde på jeres stand på bog Forum. 😀😀Og tog så over til jer sidste år, fed dag 😀😀

  3. Jeg hørte om messen for et par år siden. Husker ikke hvor, men fortalte om det til min kone. “Det skal vi opleve”. Desværre Har der hvert år været familifødselsdage den på gældende weekend, så vi har det stadig til gode. Vi satser dog på at i år kan det lade sig gøre.

  4. Første gang jeg hørte om krimimessen var så hvit jeg husket, et opslag på Facebook. Fra første besøg var jeg solgt på stedet. En unik mulighed for at møde sine forfatter-idoler og høre om deres ideer og tanker, stakke af billige bøger og (u)hyggelig stemning. Jeg er fast gæst.

  5. For mange år siden i læsekreds på Kristrup bibliotek. Randers bibliotek arrangerer også dejlig bustur i år, glæder mig til at hygge igennem med mine krimi—kollegaer, en skjøøøn tradition.

  6. Jeg hørte første gang om krimimessen igennem min søster. Da hun fortalte mig om den, og spurgte om jeg ville med takkede jeg Ja. Og har ikke fortrudt.

  7. Det husker jeg ikke – men jeg husker tydeligt da vi overnattede på Scandic Bygholm park, og morgenmaden blev indtaget i samme lokale som Jussie Adler Olsen, Sara Blædel, søskendeparret Hammer, Kaaberbøl og Fris, Ove Dahl osv. Aldrig har jeg spist så lidt……. jeg var opslugt af alle de kendte og stjernestøvet 🙂

  8. Der var en reklame om messen i et bogmagasin.
    Og det var der jeg hørte om messen. Og fra i dag af skal jeg da også følge jer faccbok og denne side for dem har jeg lige opdaget.

  9. Jeg faldt tilfældigt over hjemmesiden på nettet og tænkte, at der måtte jeg hen. Det første år blev det ikke til noget, fordi jeg var for syg (sclerose attak) til at komme, men sidste år var jeg der, og jeg kommer også i år, hvis alt går vel. Det er den hyggeligste messe, jeg har været på – og jeg har været på rigtig mange 😊

  10. Det bliver 11. gang mit besøg kommer forbi Horsens her i 2018.
    Hvordan jeg hørte om Krimimessen, kan jeg simpelthen ikke huske – men heldigt og godt har det jo været, for det er en begivenhed jeg år efter år ser frem til med stor glæde.

  11. Jeg har været til Krimimessen 7-8 gange og jeg mener, det var en kollega, der fortalte mig om Krimimessen og stor tak for det.

  12. Jeg læste første gang om Krimimessen på Facebook, jeg har holdt pause med læsning i nogle år, på grund af min mands sygdom og død Efter hans død er det terapi for mig at læse, så der læste jeg om Krimimesse, jeg bor på Sjælland, men håber på et tidspunkt at
    besøge krimimessen i Horsens,

  13. Jeg så et klip i tv fra messen, og var irriteret over, at jeg ikke havde hørt om det før. Men nu følger jeg jo godt med. Det er en rigtig god ide.

  14. Tja – jeg mener, det var på biblioteket. Med sikkert også via Facebook da jeg har fuldt krimimessen og krimigenre, forfattere på facebook siden jeg oprettede min profil.

  15. Jeg hørte om det på bogmessen i Bellacentret. Var afsted sidste år og tager også afsted i år. Glæder mig. 😊

  16. Jeg hørte om Krimimessen på biblioteket. Jeg har deltaget flere gange og kommer igen 🙂

  17. Jeg hørte om det på biblioteket lige op til jeres første krimimesse som jo blev holdt på Horsens Ny Teater 👍

  18. Jeg læser en del og søger meget på nettet efter spændende bøger. Her et sted har jeg læst om messen, men har desværre ikke været der, endnu..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *