Vind “Håndlangeren” og “ENSOMmerfugl”

I denne uges krimiquiz har du chancen for at vinde den svenske succesforfatter Gabriella Ullberg Westins to krimier, ENSOMmerfugl og Håndlangeren. For at deltage i konkurrencen skal du blot besvare spørgsmålet:

ENSOMmerfugl og Håndlangeren er begge en del af en serie. Hvad hedder serien?

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 26. maj.

 

Om bøgerne

ENSOMmerfugl

Det er juleaften og et voldsomt snevejr lægger Hudiksvall øde. Ud på eftermiddagen får politiet et opkald.

Henna Pedersen, gift med Sveriges bedste fodboldspiller, er fundet skudt i sit hjem med parrets to små børn som de eneste vidner. Familien er netop vendt tilbage til Sverige efter mange år i Italien.

Den netop hjemvendte politimand Johan Rokka får sagen på sit bord. De eneste spor der er værd at følge op på, er en læderrem som offeret havde om halsen, og et ukendt telefonnummer på hendes mobiltelefon. I et forsøg på at finde ud af mere om offerets liv tager Rokka til Italien. Jo mere han graver i forbrydelsen, des mere sikker er han på, at fodboldspilleren skjuler noget af afgørende betydning, og at han i virkeligheden ikke rigtigt kendte sin kone.

Mens Rokka efterforsker mordet, bliver han trukket ind i en affære med datteren af en barndomsven og da der sker endnu et mord, ved Rokka, at hans job og fortid vil blive flettet ubønhørligt sammen.

 

Håndlangeren

Dagen efter sin dimissionsfest bliver den attenårige Tindra Edvinsson fundet på Köpmansberget, stukket ihjel. Mordet minder om en sag tyve år tidligere, hvor en anden ung kvinde forsvandt sporløst fra sin dimissionsfest.

Johan Rokka får sagen på sit bord, men den vækker smertefulde minder. For den kvinde der forsvandt tyve år tidligere, var Rokkas kæreste Fanny. Rokka kan ikke undgå, at han sideløbende med opklaringen begynder at grave i den gamle sag. Det varer ikke længe før han er i kontakt med hårdkogte kriminelle, og pludselig står Rokka ansigt til ansigt med en person, som han helst vil glemme alt om. Men hvor langt skal han gå for at lægge sit tidligere liv bag sig?

Håndlangeren er anden del i serien om Mordene i Hudiksvall.

 

Om forfatteren

Gabriella Ullberg WestinGabriella Ullberg Westin er født i 1973 og opvokset i Hudiksvall, Sverige.

Hun har studereret kriminologi på Stockholms Universitet og arbejdede, indtil hun blev fuldtidsforfatter, som kommunikationsansvarlig på i et af Sveriges største teleselskaber.
I dag bor hun i Stockholm med sin mand, som arbejder i politiet, og deres to børn.

ENSOMmerfugl er Gabriellas debutroman.