Vind “Emelie Schepp-bogpakke”

I denne uge har du chancen for at vinde den svenske forfatter Emelie Schepps tre intense kriminalromaner med anklager Jana Berzelius i hovedrollen. Bøgerne med titlerne – Mærket for livet (2014), Hvide spor (2015) og Ondt blod (2017) er alle udgivet på Politikens forlag.

Du kan møde Emelie Schepp på Krimimessen både lørdag kl. 15.40 på Rød scene og søndag kl. 12.40 i Gymnastiksalen. Men inden da kan du deltage i konkurrencen om at vinde en pakke med alle tre bøge. Du skal blot svare på spørgsmålet:

Hvor foregår Emelie Schepps krimier?

A. Stockholm

B. Norrköping

C. Uddevalla

D. Ystad

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 3. marts

 

Om bøgerne

Mærket for livet

En sommerdag i 1986 kommer niårige Jana Berzelius til bevidsthed på et hospital. Hun kan ikke huske, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. Seksogtyve år senere får hun som succesfuld politianklager ansvaret for at lede efterforskningen af et bemærkelsesværdigt mord på afdelingschefen for Udlændingestyrelsen i Norrköping.

Snart efter finder man endnu et lig. Denne gang et barn. Jo mere Jana efterforsker det døde barns baggrund, jo nærmere viser det sig, at hun kommer sandheden om sin egen. Og hun møder en mørkere og blodigere historie, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

 

Hvide spor

En iskold vinternat holder et eksprestog på Norrköping station. En chokeret togfører har fundet en død kvinde på togets toilet. Hun sidder lænet op ad væggen, hendes hænder er blodige, og fra munden drypper hvidt skum. Den døde er kun en stor pige, og hun rejste ikke alene.

Jana Berzelius bliver anklager i sagen, og allerede da de første spor dukker op, ved hun, at hun står over for sit livs sværeste valg. Sporene peger nemlig mod en mand, hun helst vil glemme – en mand, der kan ødelægge alt det, hun har kæmpet for at bygge op.

Hvide spor er andet selvstændige bind i Emelie Scheppsinternationale bestsellerserie om anklage Jana Berzelius

Ondt blod

Hvem kommer først, din redningsmand eller din morder?

En tidlig morgen findes en kvinde bagbundet og mishandlet i sin lejlighed i Norrköbing. Den første på stedet er ambulanceredderen Philip Engström. Kvinden virker bekendt, og han gør alt, hvad der står i hans magt for at redde hendes liv, men hun dør mellem hænderne på ham. Kort efter findes endnu et mishandlet offer. Igen er Philip på stedet, og nu går en rædselsvækkende sandhed op for ham.

Da anklager Jana Berzelius sættes på sagen, opdager hun et mønster i vanvidshandlingerne, et hævntogt udført med ondt blod og iskold planlægning. Samtidig opsøges hun af en person fra sin fortid, der tvinger hende til at gå langt ud over, hvad loven tillader.

Ondt blod er tredje selvstændige bind i Emelie Schepps internationale bestsellerserie.

 

Om forfatteren

Emelie Schepp er født i 1979 og vokset op i Motala, Sverige. Hun arbejdede som tekstforfatter og dramatiker, indtil hun i 2013 brød igennem som spændingsforfatter med debutromanen Mærket for livet.

I 2015 udkom opfølgeren Hvide spor og året efter tredje bind i serien, Ondt blod. Schepp modtog i 2016 Crimetime Specsavers Awards læserpris som Årets krimiforfatter for Jana Berzelius-serien, der nu har solgt en halv million eksemplarer og udgives i 28 lande.

Hun bor i Norrköbing.

 

 

Emelie Schepp taler om bl.a. krimigenren og om, hvorfra hun henter inspiration

Emilie Schepp taler om sin hovedperson Jana Berzelius