Vind bornholmerkrimi

I denne uge har du mulighed for at vinde Pernille Boelskovs spændende krimi “Bornholmerdybet”. Bogen er andet selvstændige bind i forfatterens serie af bornholmerkrimier.

En serie som bryder den bornholmske idyl og fastslår, at Bornholm ikke bare er en solbeskinnet ferieø, hvor der højst bliver stjålet en cykel. Der sker også mord!

Vi sætter i konkurrencen et eksemplar af “Bornholmerdybet” på højkant, ovenikøbet signeret af forfatteren – på Bornholm. Deltag ved at svare på spørgsmålet:

Hvad hedder Bornholms største by?

 

Vinderen bliver offentliggjort på vores facebookside fredag d. 10. marts

 

Om bogen

Agnethe Bohn er præstevikar i Rønne. På en skæbnesvanger sejltur hjem til Bornholm finder hun en kvinde død på trappen til færgens vogndæk. Ved første øjekast ligner det en ulykke. Men der er noget, der ikke stemmer.

Den døde kvinde har arbejdet som havbiolog på et omstridt tunnelprojekt mellem Bornholm og Sverige, og snart opdager Agnethe Bohn og hendes fætter, politimanden Lars Bohn Hansen, at kvinden har fundet noget, ingen skulle kende til. Noget, som nogen vil gøre alt for at skjule.

 

 

Om forfatteren

Pernille Boelskov er forfatter, journalist og tilflytter til Bornholm.

Hun er vild med karbade & krimier (gerne i kombination), gode historier og sociale medier – og drømmer om at have rygrad nok til at blive vinterbader i Hasle. Hun debuterede som krimiforfatter i 2015 med “Granitgraven” – om en ung mand der findes myrdet i en granitgrav på Bornholm. Ingen kender ham undtagen præsten Agnethe Bohn, der identificerer ham som russeren Daniil Khristov. Mordet trækker tråde tilbage til russernes besættelse af Bornholm i 1945.

 

Mød Pernille Boelskov på Krimimessen. Hun vil tale med Rebekka Andreasenom “Bornholmerdybet” lørdag kl. 16.20 på Rød scene.