Turen går til… England

Hvis krimituren går til England, er der så mange gode læsemuligheder, og det er svært at vælge. Men her er Lidas bud på 5 fremragende forfattere with a stiff upperlip 😉

Agatha Christie

Det er svært at komme udenom Agatha Christie. Ifølge Guinness Rekordbog er Agatha Christie historiens bedst sælgende romanforfatter. Hun skrev bl.a. 80 kriminalromaner, som blev oversat til lige så mange sprog som William Shakespeare. Hun skrev krimier i et roligt tempo og med humor.

Se en oversigt over hendes bøger her: Krimisiden

 

Colin Dexter

Colin Dexter er også en tilbagevendende favorit hos mig. Hans bøger om inspektør Morse er unikke, stemningsfulde og meget velskrevne. Vores egen Anna Grue er blandt de mange fans af forfatteren. Hvis du kun har set tv-serien, har du meget at glæde dig til. Begynd med Sidste bus til Woodstock.
Bøgerne foregår i og omkring Oxford, som er et besøg værd. Besøg endelig en cafe og bestil the og scones med clutted cream 🙂

 

Se oversigten over bøgerne her: Krimisiden

 

Peter James

En forfatter jeg også læser med glæde hver gang er Peter James. Han skriver om Roy Grace og fra Brighton, som ifølge forfatteren er “The crime capital of Europe”.

Læs mere om forfatteren og se oversigt over bøgerne på Krimiwikis side

 

Mark Billingham

Mark Billingham er en anden favorit. Hans bøger foregår i min yndlingsby, London og udover at være spændende, så er de også fulde af humor. En kvalitet, jeg sætter stor pris på. Hans hovedperson er Tom Thorne og bortset fra, at han er fan af Tottenham, så er jeg fan af ham. 10 bøger er der kommet på dansk indtil videre, håber virkelig, at der kommer flere på dansk!

Se Krimiwikis side om forfatteren

 

Clare Mackintosh

Clare Mackintosh er en ny stjerne på den britiske krimiscene. Hun skriver psykologiske thrillers med isnende effekt. Hun har indtil videre skrevet to bøger: Jeg ser dig (2016) og Jeg lader dig gå (2017).

Hun arbejdede som politibetjent i ti år og er nu forfatter på fuld tid.

 

 

One thought on “Turen går til… England

  1. Fantasiske forfattere! Der r mange gode timer i de mange bøger de har skrevet. Jeg skal altså til Brighton en dag og gå i Roy Grace’ fodspor. Kan I ikke presse på og få Peter James på Krimimessen et år???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *