Tak for i år!

Læserne elsker krimier, og 1100 flere gæster valgte at bruge en weekend bag tremmer i det skønne forårsvejr. Forfatterne og foredragsholderne var veloplagte, og læserne glædede sig endnu en gang over at få muligheden for at få en god snak med deres yndlingsforfatter.

Mange nye gæster var glade for at besøge FÆNGSLET, og de udenlandske forfattere, der var inviteret til Horsens for første gang var ikke mindre begejstrede for den helt unikke ramme for Krimimessen.

Fremgangen kan skyldes flere ting. Krimimessen har I år været en del af det officielle program for Aarhus 2017, og desuden har reklamebureauet Superego stået for flere skæve og sjove events, der har skabt stor opmærksomhed på de sociale medier. En stor opbakning fra mange biblioteker rundt om i landet har helt sikkert også haft stor betydning.

Arrangørerne fra Horsens Bibliotek er meget glade og tilfredse : ” I dag slapper vi en lille smule af, men I morgen er vi klar igen. Vi har jo en Krimimesse igen næste år, der skal planlægges ” udtaler Vibeke Johansen fra Arrangørgruppen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *