Stærk debut med rødder i Krimimessen

bred thumbnail

Det begyndte med en ide til en krimi og en temadag på Krimimessen. Så et skriveseminar, der for alvor gav blod på tasterne. Nu vender Stephanie Caruana tilbage til Krimimessen med den bog, der satte sine første rødder på Krimimessen.

Forsiden til Smerten selv af Stephanie Caruana”Caruana ligner en gammel rotte i faget, og så er »Smerten selv« endda hendes debut som romanforfatter,” sådan var ordene fra Berlingske, der også smed fem af seks mulige stjerner efter Stephanie Caruana, da hun udkom med den erotiske thriller i september 2013.

Men længe før de rosende anmeldelser og længe før der overhovedet var nogen bog, mødte en højgravid Stephanie Caruana op på Krimimessens skriveseminar i 2007.
Året før havde hun været til en temadag på Krimimessen, hvor blandt andre Sara Blædel holdt  oplæg om, hvordan man går fra en ide til udgivelse:

”Jeg havde ideen og en bevidsthed om, at det var en krimi, jeg var i gang med, men noget egentligt skriveri var det ikke blevet til endnu. Men da Krimimessen spurgte deltagerne fra temadagen året før, om vi var interesserede i at få feedback på et manus, skrev jeg tyve sider og sendte det og min tilmelding afsted.”

Manuskriptet, der tvister nogle af de gængse krimikonventioner, blev sendt videre til folk i forlagsbranchen, som skulle give råd og reaktioner på et skriveseminar. Et led i Krimimessens arbejde for både at holde en krimifest for etablerede forfattere og samtidig spotte talentet, der måske bliver de næste store forfattere.

Så Carauna måtte afsted mod Horsens med krimi-ide, højgravid mave og en usædvanlig oppakning:

Porræt af Stephanie Caruana
Stephanie Caruana

”Jeg pakkede en speciel taskemed ekstra tøj til mig og babyen, til hvis nu jeg skulle føde. Og vandrejournalen. Jeg tænkte: ”Når bare jeg har vandrejournalen med, skal det nok gå. Der er jo også hospitaler i Horsens,” fortæller Caruana,
som klarede både seminaret og turen tilbage til Sjælland uden at blive mor til en baby på vejen.

Til gengæld var hun  temmelig ansporet til at fortsætte med manuskriptet til Smerten selv.

”Det gav mig en tro på det. Jeg havde lagt en lille fælde ind i manuskriptet, som alle hoppede på. Det – og så de mange opmuntrende ord fra de andre deltagere og forlagsfolk – gav mig virkelig blod på tanden.”

Deltagerne formede et netværk, som Caruana har brugt gennem en lang skriveproces, der også skulle give plads til et fuldtidsjob og to barsler.

Men nu er bogen her altså: Smerten selv er udgivet på forlaget Rosinante, og Caruana befinder sig et andet sted i krimimiljøet, end da hun hørte Sara Blædels oplæg for otte år siden:

”Jeg har hele tiden følt mig budt indenfor i klubben, selvom jeg ikke havde en bog i hånden. Krimifolk er meget åbne, uanset om de sidder på den ene eller anden side af skrivebordet. Der kommer en helt speciel Roskilde-agtig stemning, når du samler forfattere i en weekend i Horsens, hvor de ikke kan gå hver til sit. Det er årets højdepunkt,” slutter Caruana.

Find Stephanie Caruana på Krimimessen
Lørdag d. 5. april kl. 12 i Væveriet: Mord og mørkets gerninger – forfatterne fortæller.

Lørdag d. 5. april kl. 13.40 i Teltet: Stephanie Gaarde Caruana taler med Winnie Bjerg Arnold om Smerten selv

Lørdag d. 5. april kl. 14.30 i Snedkeriet: Kærlighed, sex og erotik som litterært begreb i moderne (dansk) krimi. Sissel-Jo Reid Gazan, Stephanie Gaarde Caruana og Jesper Stein taler med Nanna Mogensen.

 

Følg processen: To versioner af Smerten selv

Læs og sammenlign en bid af manuskriptet, Stephanie Caruana sendte til Krimimessens skriveworkshop, og samme tekststykke fra den færdige bog.

Fra skriveworkshop- manuskriptet:

Kapitel 1: ’Nætter af vin og roser’
Fredag, kl. 18.

KOBBERGRYDEN skinner på det store gaskomfur. Køkkenet i Østerbro-lejligheden er gjort klar til aftenens særlige gæst. Ingredienserne til aftenens måltid står fremme, knivene ligger parat, mens jazzen glider ud fra de indbyggede højttalere.

Peter Horsfeldt står ved siden af slagterblokken og mærker den rislende glæde og forventning i kroppen, som forberedelserne altid giver ham, selvom han efterhånden har gennemlevet ritualet så mange gange i sit 45-årige liv, at han er holdt op med at tælle: Den selektive udpegelse af en kvinde, fulgt af en stadig tættere tilnærmelse. Samtaler eller mails, alt efter hvor han finder dem. Aftalen. Altid hos ham. Sammensætningen af aftenens menu og vine. Middagen. Og bagefter.

I aften vil han overgå sig selv. Han vrister kernerne fra granatæblet til salaten, lidt stolt over sin evne til at variere de retter, han serverer for sine gæster. Og af ikke at være blasert efter at have gjort det her i så lang tid. Nogle af disse kvinder bliver en del af hans lag, andre siver ud af hans liv uden at bundfælde sig det mindste. Som billig hvidvin en varm sommernat. (…).

Fra Smerten selv:

KAPITEL 1:

Fredag, kl. 18.01

Peter Horsfeldt nyder vægten fra knivens treogtres lag japansk stål, inden han lægger den på slagteblokken og vasker hænder.
Alt er, som han har planlagt. Kobbergryden skinner på det store gaskomfur. Han venter på aftenens særlige gæst. Ingredienser og redskaber ligger parat, mens Mahler strømmer ud fra de indbyggede højttalere ved siden af de mange billeder. Saften fra stegen ligger i rillerne på det massive stykke træ. Han tørrer den op. Mærker, hvordan rislende forventning fylder kroppen, selvom han har udlevet ritualet så mange gange i sit seksoghalvtredsårige liv: udvælgelsen af en kvinde, så tilnærmelsen. Samtaler eller mails. Aftalen. Næsten altid hos ham. Middagen. Og bagefter. I aften vil han overgå sig selv.

Han kører en slank finger langs bælgens indre, mens ærterne springer ned til resten af salaten, stolt over sin evne til at variere sig. Og stolt af at kunne lade oplevelsen være ny hver gang. Nogle af disse kvinder bundfælder sig i ham, andre forsvinder som billig hvidvin i en varm sommernat. (…).

 

Caruana om processen:

Indledningen i den færdige roman er næsten som den, jeg skrev allerførst. Nogle sætninger er strammere, andre foldet mere ud, og sådan var det hele manus igennem, hvor jeg skar 25 procent sætning for sætning.
Den største ændring er Peter Horsfeldt. Min redaktør syntes, at den oprindelige version mindede for meget om en offentlig person, og det gik jo ikke. Så jeg ændrede hans job, alder og bolig. Men ikke hans personlighed.”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *