Q&A med Katrine Engberg

Katrine Engberg er koreograf, foredragsholder, rejseskribent og nu også debuterende krimiforfatter. Hun er aktuel med spændingsromanen “Krokodillevogteren”, som hun vil tale om på Krimimessen lørdag kl. 13.00 på Rød scene.

Foto: Timm Vladimir
Foto: Timm Vladimir

 

Hvordan får du ideer til dine krimier?

Ideerne til mine krimier opstår ud af to forskellige ting: enten af fysiske rum; et lokale, en plads, et glemt hjørne i byen, der på en eller anden måde fortæller en historie, eller af usædvanlige mennesker, der sparker en tankerække i gang. Sommetider finder jeg rummet først, sommetider er det mennesket. Når jeg så kombinerer de to, begynder historien at rulle helt af sig selv. Med Krokodillevogteren var det Kroneloftet og karakteren Esther, der startede det hele.

 

Hvor meget af plottet er på plads inde i dit hoved, før du begynder at skrive?

Kun grundideen og et løst skelet. Jeg ved meget præcist, hvad fortællingensgrundfortælling er, og kender de bærende plot points. Men for mig er plottet mere en vejledende disposition end en stram struktur. Jeg har prøvet at lave plot og tidslinie først og holde mig til på forhånd udstukne regler, men det er som om mine karakterer nægter at holde sig indenfor stregerne. Så nu har jeg accepteret, at jeg skriver intuitivt, lader mine karakterer folde sig ud og rydder op bagefter.

 

Hvor nervøs er du for dine læseres modtagelse af bøgerne?

Jeg er mærkeligt nok både meget nervøs for læsernes modtagelse og samtidig helt rolig. Det er en helt ny følelse – sådan har jeg for eksempel aldrig haft det op til en premiere – og jeg tror, det skyldes, at det virkelig betyder ALT for mig, at verden tager godt imod min bog men at jeg samtidig står 100% ved den. Lidt ligesom hvis ens barn er til bedømmelse: omverdens dom kan potentielt såre mere end noget andet, men den kommer aldrig til at påvirke den kærlighed, man selv føler for barnet.

 

Er der noget af dig selv i dine hovedpersoner?

Jeg trækker rigtig meget på mig selv, min mand, venner, kolleger, familier og folk, jeg passerer på gaden. Men jeg bruger altid kun fragmenter af personligheder og historier. Det ville aldrig være interessant for mig at gengive en virkelig person 1:1. Det sjove ved fiktion er jo netop at samle byggeklodser fra alle egne af ens liv og så selv konstruere mennesker og situationer. Faktisk er min detektiv, Jeppe, en god blanding af mig selv og min mand (og en hel del andre). Det anede jeg ikke, han ville blive, da jeg jeg gik i gang med ham. Faktisk opdagede jeg først, hvor meget han lignede os begge to, da jeg havde skrevet Krokodillevogteren færdig. Pludselig var han blevet teatermand, følsom, fraskilt, fertilitetsbehandlet og alt mulig andet fra vores egen historik.

 

Hvad skal din næste bog handle om?

I min næste bog møder vi Jeppe Kørner et halvt år efter vi slipper ham i Krokodillevogteren. En prominent person fra modebranchen kvæles i sit eget opkast på åben gade, og der viser sig at være  en forbrydelse bag, som også implicerer Jeppes gode ven, Johannes, et populært radioprogram og en række markante kulturpersonligheder.

 

En stor tak til Katrine Engberg og til forlaget Lindhardt & Ringhof

Se bogtraileren til “Krokodillevogteren” herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *