Mød forfatter Malene Ravn på Krimimessen

Vi kan med glæde meddele at forfatteren Malene Ravn er føjet til årets krimimesseprogram.maleneravn2

Malene Ravn debuterede i 2014 på Gyldendal med romanen Det eneste rigtige. Hun er uddannet cand.mag i dansk, retorik og sprogpsykologi og har speciale i kreative processer.

Derudover har hun været freelanceskribent og har i en lang årrække også lavet radio, tv. I 2011 arrangerede forfatteren udgivelsen af Guerilladigte, hvor hun sammen med 150 kendte og ukendte digtere forvandlede Den Blå Avis til Danmarks største digtudgivelse.

 

Malene Ravn er aktuel med krimien “Mia”.Mia

Bogen handler om Mia, som har passet på sin sårbare storesøster Seline siden barndommen. Som voksne lever de to søstre meget forskellige liv, Mia lever alene, arbejder, tager sig af sine dyr. Seline har en voldelig kæreste og fester meget.

Da Seline igen bliver banket af sin kæreste Jacob, får Mia nok. Hun tager sin søster hjem til sig for at beskytte hende. Men Seline vil slet ikke beskyttes, og da Jacob dukker op, begynder et blodigt opgør som rækker dybt ind i Mia og langt tilbage i tiden.

(Tekst hentet fra Maleneravn.dk)

 

Du kan opleve Malene Ravn lørdag kl. 15.10 i Trykkeriet i samtale med Jakob Levinsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *