Læserne får ordet – mød Marianne Øfjord

Vi har mange skønne og dedikerede følgere på Krimimessens facebookprofil, som brænder for at læse krimier. Vi synes, at det var på tide at lade nogle af dem få ordet her på siden og blandt andet fortælle lidt om, hvem deres absolutte yndlingskrimiforfatter er.

Her kan du møde Marianne Øfjord 

 

Jeg fik spørgsmålet: Hvem er din yndlingsforfatter?

Det svarer til at en mor får spørgsmålet; Hvem af dine børn holder du mest af!

En af de forfattere der altid glæder mig meget, er Dennis Jürgensen når han kommer med en ny kriminalroman, med streg under kriminalroman. Jeg ved godt, at han har lavet mere end 5o bøger, samt en del noveller. Der er for det meste tale om ungdomsbøger, men den del af han forfatterskab har ikke min interesse.

Dennis Jürgensen har allerede udgivet tre kriminalromaner, Den første Løbende Tjener fangede mig fra første til sidste side. Ikke bare fordi den er utroligt spændende, men også fordi forfatteren er fabelagtig til at beskrive personerne. Den gennemgåede figur, efterforskningsleder Roland Triel, der udover et svært job også kæmper med en stor personlig tragedie, beskrives levende.

Dennis Jürgensen forstår samtidig at bringe en fin humor ind i sine bøger.

Hans næste to krimier i serien er Dansende Røde Bjørne og Hviskende Lig. De har ikke skuffet.  Hele vejen igennem holder han momentum, og de er næsten umulige at lægge fra sig.

Derfor er mine forventninger store, når nu Dennis Jürgensen kommer med den fjerde krimi i november 2017 (udgives d. 8/11). Den har titlen Marcherende Myrer. Den skal helt klart købes og læses, og både min mand og min datter kan næsten ikke vente på, at jeg bliver færdig med at læse den.

Det er dansk krimi når det er bedst.

Jeg kommer hvert år på Krimimessen i Fængslet. Jeg håber, ligesom mange andre, at Dennis Jürgensen kan få tid til at møde sine læsere på næste Krimimesse i marts 2018, så vi kan høre mere om hans forfatterskab.

 

One thought on “Læserne får ordet – mød Marianne Øfjord

  1. Meget interessant indlæg. Jeg er i hvert fald helt sikker på, at jeg vil møde op på næste krimimesse for at høre om Jürgensens forfatterskab! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *