Krimirapport fra BogForum 2017

Det var stadig mørkt da de første krimimessemedarbejdere torsdag morgen drog afsted med kurs mod København. Nærmere bestemt mod Bella Centeret i Ørestaden, hvor den årlige bogmesse – Bogforum, skulle løbe af stablen fra fredag kl. 10 til søndag kl. 18. Inden da skulle Krimimessens stand stilles op og der skulle gøres klar til både quiz, interviews og udlevering af goodiebags mm.

Lida taler med Jesper Stein om “Papa”.

Spændingen var stor da dørene til Bogforum blev åbnet fredag formiddag og de besøgende begyndte at strømme til. Sammen stod krimimesseteamet – Lida, Vibeke, Pia, Louise, Jette og Thomas klar til at modtage krimiinteresserede og andre forbipasserende. Og inden vi fik set os om var klokken 18.20. Forfatter Rasmus Dahlberg havde netop været på scenen til et interview om katastrofethrilleren “Pandoracellen” og første dag på messen var slut. Tiden var fløjet afsted.

I løbet af dagen havde vi haft fornøjelsen af Jakob Knudsen, Jesper Stein, Katrine Engberg, Elsebeth Egholm, Helle Vincentz og Rasmus Dahlberg på scenen og med efterfølgende signering ved et af vores små caféborde. Ingen af os havde regnet med den enorme interesse fra de mange der, bevidst eller tilfældigt, havde lagt vejen forbi vores stand, hvor man foruden en snak også kunne få en krimigoodiebag og deltage i vores konkurrence om et betalt ophold på Krimimessen 2018.

Manglende gulvplads da Leif Davidsen gik på scenen.

Også vores timekonkurrencer havde været velbesøgte. Her kunne man vinde en søndagsbillet til Krimimessen samt en pose kaffe. Overvældet og taknemmelige gjorde vi standen klar til en ny dag, med et forventeligt større ryk-ind på bogmessen.

Lørdag blev endnu en forrygende og festlig dag på bogmessen. Godt en time efter, at vi havde budt de første besøgende velkommen på vores stand var samtlige kvadratmeter gulvplads i standen, samt en større del omkring standen pludselig dækket af gæster. Årsagen var at Leif Davidsen skulle på scenen til et interview om “Ravnens rede”.

Katrine Engberg kom forbi og talte med Jette om “Blodmåne”

En time efter stod Lone Theils på scenen, derefter Nina Von Staffeldt, Lotte Petri, Anne Mette Hancock, A.J. Kazinski og vi lukkede scenen denne lørdag med et interview med Mads Peder Nordbo som netop var kommet til København efter en promotiontur i Polen for Grønlandskrimien “Pigen uden hud”.

Søndag morgen blev røde krimimesseposer fyldt med lakridspiber, kuglepenne, bogmærker samt Pierre Lemaitres “Rosy & John” (sidstnævnte sponsoreret af Lindhardt og Ringhof)og gjort klar til dagen. Derudover blev der printet og hentet nye konkurrencesedler da de knap 2000 stk, vi havde haft med var ved at slippe op. Sidste dag på Bogforum 2017 kunne begynde, og på interviewscenen lagde vi denne dag ud med at få besøg af Dennis Jürgensen, som kiggede forbi for at fortælle om fjerde bind i serien om Roland Triel – “Marcherende myrer”.

Der var mere end fuldt hus i standen (og udenfor) da Sara Blædel gik på scenen og efterfølgende signerede.

En times tid efter indtog Thomas Clemen scenen og herefter blev det Sara Blædel, Julie Hastrup og Michael Katz Krefeld. Sidstnævnte havde taget “hunden” Møffe med samt et vaskeægte lobotomisæt som dét, der kan ses på forsiden af bogen “Pagten”.

Kl. blev 17.15 og det var tid til lodtrækningen om den store hovedpræmie (se indhold), som 2.062 besøgende i løbet af weekenden havde deltaget i. Kurven med stemmesedler blev vendt ud på gulvet, og Pia fandt en vinder, som blev ringet op og blev meget glad over den gode nyhed:-)

Horsens Biblioteks servicemedarbejdere ankom og pakkede standen sammen og kørte den til Krimimessens hovedstad – Horsens, hvor den nu bliver opmagasineret til næste års BogForum.

 

Pia tømmer kurven med de 2062 konkurrenceblanketter og udtrækker en vinder.

Det blev til en fantastisk weekend i Bella centeret omgivet af bøger og glade mennesker.

Vi vil endnu engang gerne sige en STOR tak til alle jer – forfattere, forlagsfolk, læsere, krimiinteresserede og andre, der kom forbi vores stand og hilste på. Det var en kæmpe fornøjelse at møde jer.

Vi håber på at se mange af jer igen til Krimimessen i Horsens d. 17. og 18. marts 2018.

 

 

 

 

 

 

Standen var velbesøgt da Katrine Engberg indtog scenen.
Lida interviewer Helle Vincentz.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag morgen: Leif Davidsen taler om Ravnens Rede
Jette interviewer Leif Davidsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nina Von Staffeldt fortæller om “Den sorte engel”.
Lone Theils fortæller om “87 sekunder og om Nora Sand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lida taler med A.J. Kazinski om “Miraklernes nat”.
Anne Mette Hancock tog sig god tid til fans og signering.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jette laver trommehvirvler mm. under de populære timekonkurrencer.
Der bliver gjort klar til det første interview søndag. Dennis Jürgensen kommer forbi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dennis Jürgensen på scenen. Interviewet om “Marcherende myrer”.
Vores stand på afstand…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lida fik en ekstra snak med Jesper Stein. Her på Litteratursidens stand.

 

Sara Blædel om “Ilkas arv” på en velbesøgt stand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Signerinsgkø til Sara Blædel.

 

Sara snakker med sine mange fans og signerer bøger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julie Hastrup signerer inden interviewet.
Julie Hastrup på scenen til interview om “Mirakelmanden”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der bliver tænkt og gættet i hovedkonkurrencen.
De to sidste goodiebags. I alt blev der uddelt i omegnen af 2500 stk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael Katz Krefeld ankommer til standen. Ikke alene, men med Møffe.
Michael Katz Krefeld på scenen med Lida til en snak om “Pagten”. Bemærk, at forfatteren fremviser et vaskeægte lobotomisæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael Katz Krefelds medbragte lobotomisæt. Sættet spiller en væsentlige rolle i “Pagten”.
Møffe var tydeligvis ikke helt tilfreds med at tilbringe tid i en pose.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thomas Clemen på scenen til en snak om “Jeg er SIF”.
De godt 2000 stemmesedler fra hovedkonkurrencen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så skal der findes en vinder.
Stemmesedlerne tælles op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krimimesseteamet med Michael og Møffe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *