Kommende krimier – maj

Her kan du få et overblik over et udvalg af de krimier og spændingsromaner, der udkommer i løbet af maj måned.

God læselyst

 

Kim Bjørnstrup: Thors sønner

Udgivelsesdato: 1/5-2017

Forlag: Historia

Danskernes værste mareridt er blevet til virkelighed. Efter flere år med involvering i militære konflikter rundt omkring i den muslimske verden, svarer IS tilbage. Terroristen Houd står bag det værste terrorangreb på dansk jord – nogensinde. Sammen med sine kumpaner har han under et stort slag indtaget Amalienborg på regentens fødselsdag.

Målet har været at henrette Danmarks overhoved og derved tvinge landet i knæ. Efter terrorangrebet flygter Houd og efterlader sig mange dræbte, hundredevis af sårede og et helt land i chok. Han indleder en dramatisk flugt mod Sverige for at søge beskyttelse ved det ekstremistiske miljø i Rosengården, der hylder Houd for hans dåd i København. Sideløbende er chokket dog ved at fortage sig i Danmark, og folket kalder i stedet på handling. I Hvidovre Bowlingklub bliver et privat vagtværn, Thors Sønner, etablereret. Snart dukker klubberne op over hele landet. Medlemmerne søger hævn og indleder en voldsom klapjagt på indvandrere i Danmark.

Politisk afspejles danskernes hævnlyst i Folketinget, hvor Dansk Folke Demokrati brødfødes af danskernes vrede og med foruroligende hast nærmer sig magten over Danmark. PET-agenten Lars er på sporet af Houd og følger ham ind i et af verdens farligste steder – det Taliban-dominerede Swat-område i Pakistan. Spørgsmålet er nu, om Lars når at stoppe Houd, inden han slår til igen.

Skæbner sammenflettes, bliver revet fra hinanden og opløses i denne hæsblæsende roman, der er fortsættelsen til “Deres værste mareridt”.

 

C.L. Taylor: Savnet

Udgivelsesdato: 1/5-2017

Forlag: Jentas

Du elsker din familie. De får dig til at føle dig tryg. Du kan stole på dem. Eller kan du?

Da femtenårige Billy Wilkinson forsvinder midt om natten, bebrejder hans mor, Claire Wilkinson, sig selv for Billys forsvinden. Dette er hun ikke ene om. Der er ikke en eneste i familien, der ikke føler sig skyldig.

Men familien Wilkinson er så vant til at holde hemmeligheder for hinanden, at det først er seks måneder efter Billys forsvinden, efter at en henvendelse om informationer går galt, at sandheden kommer frem til overfladen.

Claire er sikker på to ting – at Billy stadig er i live og at hendes venner og familie ikke har haft noget med han forsvinden at gøre.

Moderinstinktet tager aldrig fejl. Eller gør det? Nogle gange er det dem, der er tættest på os, der skjuler mest.

 

Alexandra Olivia: Den sidste

Udgivelsesdato: 1/5-2017

Forlag: People´s Press

Du er alene. Du har ikke længere kontakt med nogen. Men du er sikker på, at der må være sket noget forfærdeligt.

Zoo keder sig. Savner eventyr og spænding og har brug for et afbræk i hverdagens trummerum og fra manden. Derfor sender hun ansøgningen. En ansøgning, der kort efter fører til, at hun er én ud af tolv deltagere i en reality-tv-serie i New Englands ufremkommelige vildmarker. Programmet handler om at overleve, være udholdende og overvinde sig selv.

Under indspilningen af serien sker det utænkelige: en katastrofe. Zoo er isoleret fra omverden og opdager ikke, at konkurrencen er afblæst. Hun fortsætter, søger længere ind i skoven, selvom der ikke længere er postet ledetråde eller kameraer gemt i træerne, og uden at vide, at byerne, hun langt om længe finder, også ligger forladte hen i virkeligheden.

Alexandra Olivas debut Den sidste er en effektiv og tankevækkende psykologisk thriller om grænserne mellem virkelighed og fiktion, om hvor nemt det er at blive forført og om kærlighed.

 

Stuart MacBride: De forsvunde og de døde

Udgivelsesdato: 1/5-2017

Forlag: HarperCollins Nordic

Et fejltrin kan koste dig alt.
Kriminalkommissær Logan McRae er blevet forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire, hvor han tilbringer dagene med at fange butikstyve og løbsk kvæg. Men stilheden og forudsigeligheden brydes, da kroppen af en lille pige skyller op på en strand. Et opklaringsteam tilkaldes fra Aberdeenog.

McRaes tidligere chef, vil have hans hjælp. Snart bliver han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikkert: nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Og det er ikke sikkert, at alle kommer igennem denne opklaring i live.

 

 

Kim Juul: På et lodret skråplan

Udgivelsesdato: 11/5-2017

Forlag: Brænderiet

En overvågning af en russisk våbenhandler kører af sporet med fatale følger og fører Lars Norholm ind i en hæsblæsende jagt, der har tråde tilbage til hans gamle vennekreds. I et nervepirrende plot kæmper Norholm for opklaringen af et drab på en kollega og ikke mindst sit liv, mens han spejder efter en forståelse af en våbenindustri og dens mange mekanismer, hvor russiske og vestlige våbenlobbyister arbejder sammen. Kim Juul bruger igen krimien til at sætte fokus på et emne, der bør mane til eftertanke, han gør det i sin egen tone og med plads til det stille smil.

 

Kjell Eriksson: Sorte Løgne, Rødt blod

Udgivelsesdato: 12/5-2017

Forlag: Klim

Kriminalinspektør Ann Lindells privatliv har i mange år handlet om hendes søn Erik, men det ændrer sig radikalt, da hun møder journalisten Anders Brant og de to indleder et stormfuldt forhold. En dag rejser Brant pludselig væk uden at sige farvel. Kort efter findes en tidligere bygningsarbejder brutalt myrdet i nærheden af en viadukt, han selv har været med til at bygge for længe siden. I hans lomme ligger en lap papir med et telefonnummer. Det er Anders Brants.

“Sorte løgne, rødt blod” er den ottende Ann Lindell-krimi. Serien er bl.a. udkommet i England, Norge, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig, Italien og USA.

 

J.P. Delaney: Kvinden før

Udgivelsesdato: 15/5-2017

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Jane har brug for en frisk start og flytter ind i en minimalistisk hi-tech lejlighed i London. Arkitekten bag insisterer dog på en række mærkværdige regler, som for eksempel ingen bøger, ingen billeder på væggene, ingen personlige nipsting.

Jane flytter ind og opdager hurtigt, at den tidligere lejer døde under tragiske omstændigheder. En kvinde, der lignede Jane overraskende meget. I takt med at Jane forsøger at få klarhed over stedets historie, følger hun ubevidst de samme mønstre, tager de samme valg, krydser veje med de samme mennesker og oplever samme snigende angst som kvinden før.

“Kvinden før” er en ægte pageturner og årets stærkeste psykologiske thriller. Til læsere af domestic noir-bøger som “Før jeg lukker øjnene”, “Kvinden i toget”, “Kvinden der forsvandt”.

 

S.L. Grey: Lejligheden

Udgivelsesdato: 16/5-2017

Forlag: Gad´s Forlag

Fans af Gillian Flynn, Agatha Christie og Stephen King vil klappe i hænderne af begejstring over det velskrivende og international populære forfatterpseudonym S. L. Greys mesterlige thriller om et ægtepar, der bytter bolig for at komme vækfra deres stressede tilværelse blot for at opdage, at de er trådtlige lukt ind i et mareridt.

Stephanie og Mark trænger til at komme væk fra en opslidende hverdag i kølvandet på et indbrud i deres hus i CapeTown. De har imidlertid ingen penge. og hvad gør man så? Man house-swapper da og får en uge i en skøn lejlighed i Paris:perfekt beliggenhed og badekar med løvefødder! Men ikke alt går, som de havde håbet. Pariser-lejligheden viser sig at være som en ond drøm: ildelugtende og nedslidt med jernskodder, der ikke kan åbnes, for vinduerne, og de øvrige lejligheder i ejendommen står tilsyneladende tomme. men snart går det op for ægteparret, at mareridtet kun lige er begyndt.

 

Caroline Eriksson: De forsvundne

Udgivelsesdato: 26/5-2017

Forlag: People´s Press

“De forsvundne” er en uforudsigelig og fængslende psykologisk thriller, hvor intet er, som det ser ud til, og ingen er den, man tror.

En solrig sensommeraften sejler Greta, Alex og datteren Smilla fra sommerhuset til øen i den myteomspundne sø Maran. Greta bliver ved båden, mens far og datter går på opdagelse på øen. De kommer ikke tilbage. Ude af sig selv gennemsøger Greta øen, men hun finder dem aldrig. Heller ikke på fastlandet.

Jo mere Greta graver i omstændighederne omkring Alex´ og Smillas forsvinden, des tydeligere bliver det, at der er noget, som ikke stemmer.

Taler myten om Marans onde kræfter sandt, og hvem er Alex egentlig? Findes der en forbindelse mellem hans forsvinden og det, der skete, dengang Gretas far døde for mange år siden?

Den mystiske forsvinden trækker Greta længere og længere ned i en afgrund af mørke, hvor hun selv bliver i tvivl om, hvad der er sandt, og hvor løgnene ligger.

 

Anna Jansson: Først når giveren er død

Udgivelsesdato: 26/5-2017

Forlag: People´s Press

Foråret folder sin grønne pragt ud ved det gamle Cistercienserklosters ruiner og Kongsgården i dagene op til middelalderugen i Visby. Politiet bliver kaldt ud til en mordbrand ved Roma Kirke, hvor en ældre kvinde, Frida Norrby, er omkommet.

Hendes hjemmehjælper, Ingrid Bogren, var den sidste, der så Frida Norrby, inden hun døde, men hun har nu været forsvundet i et døgn. Sporene leder Maria Wern og hendes kollegaer til et sommerhusområde, hvor alle kender alle og historierne er mange.

Var Frida Norrby på sporet af noget, har det med de gamle kort i hendes afdøde mands bankboks at gøre, eller var den gamle dame ved at miste forstanden. Det bliver op til Maria Wern at opklare den sag.

 

Lars Kjædegaard: Før natten kommer

Udgivelsesdato: 26/5-2017

Forlag: Rosinante

Nervepirrende, begavet og samfundsengageret kriminalroman, som er den tiende i serien om makkerparret Hvid og Belling.Thor Belling tilbringer sin orlov med at indrette en ny tilværelse for sig selv og Anita Hvid, som ligger hårdt såret på hospitalet. Pludselig må han modvilligt vende tilbage til Drabsafdelingen på grund af to skudattentater. Politiet står på bar bund – er attentaterne terror eller tilfældige forbrydelser?Thor er mest optaget af at hjælpe Anita tilbage til livet, men indser snart, at Anita har en fjende.

Thor er splittet, men fast besluttet på at holde blikket på bolden. Men hvilken bold? Hvem vil Anita til livs? Og hvem står bag skudattentaterne? For sent går det op for Thor, at tingene måske hænger sammen, og at der kun er én bold. Hans forsøg på at sparke bolden i mål får fatale konsekvenser.

 

Der tages forbehold for ændringer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *