Kom til forfest til Krimimessen

Er du i Horsens og omegn i dagene torsdag og fredag den 20. og 21. marts, så kom til forfest til Krimimessen med krimi-selfies, konkurrence og guide til krimimessens mange programpunkter. Det sker fra kl. 13-17 i salen på biblioteket begge dage.

Tre bibliotekarerer fra Horsen Bibliotek på et forbryderbillede med Wanted by Krimimessen i baggrunden.
Louise Buus,Vibeke Johansen og Lida Wengel.

Med over 100 forskellige forfattere på programmet til Krimimessen på Fængslet er der noget for enhver smag, men måske også lidt planlægning, der skal styr på. Derfor guider bibliotekarerne Louise Buus, Lida Wengel og Vibeke Johansen, der har programmet på samvittigheden, gennem højdepunkter, skjule perler og særligt nørdede arrangementer for børn og voksne i det omfangsrige program. Begge dage kl. 13 og igen kl. 16.30.

Fredag kl.15 fortæller Walther Knudsen om den skotskfødte forfatter Philip Kerr, som til Krimimessen modtager Palle Rosenkrantz Prisen for sin nye roman i Berlin Noir-serien, En mand uden åndedræt. Begge dage udtrækker vi en vinder i en Kerr-quiz, og de heldige kan bliver ejer af hele serien, der tæller 9 krimier i alt.

Udover de fastsatte programpunkter sørger vi for en den helt rigtige stemning med kriminelle pistolkager og blodappelsinvand, videopræsentationer af nogle af forfatterne på Krimimessen, og en forbryder-selfie-væg, hvor du kan skyde et selvportræt til Instagram, Facebook eller mobilalbummet på en Wanted by Krimimessen-baggrund.

Du kan også købe billetter til Krimimessen og springe køen på Fængslet over.

En by – en bog.
Horsens kommune er netop blevet udnævnt til læsekommune som en af 12 kommuner i landet, der skal sætte turbo på læselysten i løbet af det kommende år. Som et ekstra tilbud kan horsensianere derfor hente deres eget eksemplar af den lokale forfatter Jens

Jens Henrik Jensen
Jens Henrik Jensen

Henrik Jensens roste krimi De hængte hunde kvit og frit og læse den sammen med resten af byen henover foråret og sommeren.

Jens Henrik Jensen vil være til stede de to dage fra kl. 14-17, så det er muligt at få en snak med forfatteren og få sin bog signeret. Begge dage taler Lida Wengel med forfatteren om bogen på scenen kl. 16.
Der bliver selvfølgelig også mulighed for at møde Jens Henrik Jensen til Krimimessen.

Politikens Forlag udgiver De hængte hunde i en særudgave med 1. kapitel af forfatterens næste bog i serien om krigsveteranen Niels Oxen.

Det er meningen, at hele byen læser De hængte hunde henover foråret og sommeren, og til efteråret, når forfatterens nye krimi udkommer, mødes horsensianerne til en kæmpe læsekreds, hvor bogen diskuteres.

På gensyn til to dage i Krimiens tegn.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *