Kender du Peter Swanson?

Du kan møde den amerikanske forfatter Peter Swanson på Krimimessen i år. Han taler med Susanne Bjertrup om bogen “De, der fortjener at dø”. Herunder kan du orientere dig omkring hans forfatterskab inden han går på scenen på søndag i Gymnastiksalen.


Swanson,PeterPeter Swanson
er en amerikansk forfatter, der debuterede på dansk med Pigen med det tidsindstillede hjerte (2015).

Forlaget skriver om bogen: George Foss, en fyr på 40 og til daglig chefredaktør på et magasin, lever et middelmådigt, småtrivielt singleliv. En fredag aften støder han pludselig på sin ungdomskærlighed Liana Decter. Liana er ikke bare en tilfældig eks-kæreste. Dybest set har George ventet på hende, siden hun 20 år før forsvandt sporløst ud af hans liv under en vinterferie. Hendes feminine og erotiske udstråling sparker benene væk under ham, og han giver øjeblikkeligt efter, da hun beder ham om at hjælpe sig. Liana bliver forfulgt af nogle brutale fyre, der jagter hende for nogle penge, de mener, hun har stjålet. George erfarer hurtigt, at Liana er en farlig gåde. Modstræbende erkender han, at der er noget om politiets mistanke om, at Liana måske har begået et drab.

Arne Larsen skrev på Litteratursiden bl.a.: Amerikansk krimi i bedste crime noir og Pulp Fiction stil. Gysermesteren Hitchcock har tydeligvis også været inspirationen for denne uforudsigelige og raffinerede spændingsroman.

I 2016 udkommer De, der fortjener at dø.

Om handlingen: Ted og Lily mødes tilfældigt i en bar i Heathrow lufthavn. De skal begge med natflyet til Boston. Samtalen mellem dem udvikler sig hurtigt fra uskyldig flirt til dødelig alvor. Ted fortæller om sit ægteskab, der skranter – han har lige fundet ud af, at konen er ham utro. Det begynder som en halvhjertet spøg, da han siger, at han kunne tænke sig at dræbe hende. Uventet svarer Lily, at hun kan hjælpe ham.

Bogen er shortlistet til den verdensberømte krimipris “Best Thriller of 2015”.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *