De frosne flammer på Søvind Kro

JHJ FrosneMandag d. 15. august var jeg så heldig at være inviteret til Bloggermøde med Jens Henrik Jensen på Søvind Kro. Vi skulle høre om “De Frosne Flammer”, som er tredje og afsluttende del af serien om krigsveteranen Niels Oxen.

Grunden til, at Søvind Kro skulle lægge vægge til er, at Jens Henrik Jensen er født og opvokset i byen og nu er flyttet tilbage dertil med sin familie. Det var rigtig hyggeligt og der var en god og afslappet stemning.

“De frosne flammer” er den 10. bog og selvom den er tyk, er den skarpt skåret!

Det var den sværeste at skrive. Der skulle samles meget op og serien skulle afsluttes. Det har været en udfordring som JHJ har levet med i alle døgnets 24 timer.

Titlen hentyder til hovedpersonerne, der i begyndelsen af bogen er fuldstændig handlingslammede. De mørke kræfter bestemmer over deres liv.

De 3 bøger har både Niels Oxen, Margrethe Franck og Axel Mossmann som omdrejningspunkt.

”De frosne flammer var den sværeste at skrive også fordi jeg havde ladet så mange døre stå åbne i “De hængte hunde” og “De mørke mænd”. Der var meget der skulle samles op på! ”

Men han får det gjort på allerfineste vis, uden at tage nemme løsninger og samtidig med en fin lille opsummering i begyndelsen af bogen.

Hvor kommer Niels Oxen fra?
”Han er et sammensurium af mange personer, historier og andet”, siger JHJ.

Allerede i “Hofnarren fra Murmansk” havde JHJ en krigsveteran med. Han synes det var et spændende område at beskæftige sig med og har også gjort det som journalist. JHJ ønskede, at det denne gang skulle være en mere “international hovedperson”, med en anden profession end de karakterer som han tidligere har haft med(en CIA-agent og en kriminalassistent). Det gjorde også Niels Oxen til en udfordring at skrive om med den baggrund han har.

“Han har en substans, en dybde og en eftertænksomhed, der måske også skyldes de voldsomme spor han slæber med sig, pga. de oplevelser han har haft, ikke mindst fra krigen på Balkan, hvor soldaterne ikke måtte være aktive, men blot forholde sig passivt til det der skete. Der har givet mange traumer for hjemvendte soldater”, fortæller JHJ.

Skriver2Jens Henrik Jensen har altid kuglepen og notesbog med sig. Det ligger også ved siden af sengen, så han er klar til det bombardement af tanker der kommer et par gange under processen. Han er kun halvvejs vågen, men er nødt til at skrive stormen af tanker og idéer ned. For når han vågner helt, kan han ikke huske det.

JHJ har en meget høj arbejdsmoral og slutter altid dagen midt i et kapitel eller midt i en handling, så han ved, hvad han skal skrive videre på dagen efter. Det giver et godt skriveflow.

Det var en meget hyggelig dag på Søvind kro. Vi blev klogere på Jens Henrik Jensen, på Niels Oxen og på “De Frosne Flammer”. Så til sidst er der blot tilbage for mig at anbefale serien om Niels Oxen på det varmeste. Den er fantastisk!

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *