Forfatterne om grådighed #4

Temaet for Krimimessen 2017 er én af de syv dødssynder, nemlig grådighed. I den anledning har vi spurgt en række krimiforfattere om, hvordan de forholder sig til begrebet, og om de bevidst bruger det i skriveprocessen. Du vil frem til Krimimessen løbende kunne læse deres svar her på siden.

Her er 4. del.

 


Anne Mette Hancock

Anne Mette Hancock
Forfatter Anne Mette Hancock (foto: HEIN Photography)

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Ultimativ egoisme. Hvad er det, der driver folk til at rage til sig? Til altid at være dén, der stikker gaflen i den største bøf på fadet? Grådighed er et spændende psykologisk emne. Men én ting er materiel grådighed. En anden interessant afdeling af genren er det, man kan kalde følelsesmæssig grådighed, som nok ville interessere mig mere at skrive om.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Det er ikke et emne, jeg har skrevet om endnu. Men måske en idé til min næste krimi?

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

The Partner af John Grisham er én af de bedste bøger, jeg har læst. Den handler om en amerikansk advokat, Patrick Lanigan, der faker sin egen død og stjæler 90 millioner dollar fra sit firma. Han stikker af til Brasilien, hvor han lever i en årrække med sit livs kærlighed, Eva, indtil hans fortid indhenter ham. Han har forberedt sig på det, bl.a. ved at sørge for, at Eva kan gemme pengene, hvis myndighederne fanger ham. Men hun ender med at forråde ham—lader ham simpelthen i stikken og forsvinder med alle pengene—og han er knust over at opdage, at deres kærlighed ikke vejede tungere. Bogen viser, at der ikke er mange mennesker i verden, man kan stole på, når man er svinerig. Grådighed betaler sig med andre ord ikke.

 


Arne WoythalArne Woythal

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

At det er en af de syv dødssynder og samtidig en af de syv klassiske drabsmotiver. At mennesker, der er griske og nærige, kan virke frastødende.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Ja, grådighed er netop det egentlige motiv for gerningsmanden i min roman “De Dræbtes Advokat”.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

“Forbrydelse og Straf” af Fjodor Dostojevskij er den første, der falder mig ind. Den klassiske roman om Raskolnikov, der dræber en pantelånersker og hendes søster og efterfølgende plages af sin ugerning. Det er en fantastisk bog.

 


Hakan Jakob KosarHakan Jakob Kosar

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Jeg tænker, at hvis man med ét ord skulle beskrive, hvad der står bag de katastrofer og den elendighed, der plager kloden – når man taler klimaproblematikken, den økonomiske krise og den tredje verdens elendighed – så må ordet blive ’grådighed’.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Jeg bruger i høj grad temaet i min debutroman ’At Drukne i Trækroner’. Hovedpersonen er inkarnationen af grådighed i bogens første kapitler. Han er storforbruger af alt lige fra modetøj og andre luksusvarer til narkotika og intime bekendtskaber. Grådigheden bliver hans undergang, og ham må lægge den fra sig, før han kan rejse sig igen. Grådigheden bruger jeg også som et overordnet tema i bogen: Menneskehedens grådighed som drivkraft i ødelæggelsen af verdens skove.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Ja, tilbage i 90’erne læste jeg ”Begærets Butik” af Stephen King. Den foregår i den fiktive by Castle Rock, hvor tilflytteren Leland Gaunt åbner en butik, hvor man kan købe lige præcis den genstand, man drømmer allermest om at erhverve sig. Sagen er blot den, at man ud over betalingen skal gøre Leland en tjeneste. Som handlingen skrider frem, bliver tjenesterne mere og mere bestialske. Det ender i et voldsorgie drevet af beboernes grådighed og begær efter at eje.

 


Rune StefanssonRune Stefansson

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Min første tanke er tyveri. Men nej. Jeg er blevet bestjålet adskillige gange i Latinamerika og kidnappet og berøvet mine kontanter i La Paz. Var tyvene og røverne grådige? Formentlig var de fattige og desperate, ikke grådige. Kidnapperne mishandlede mig ikke. Respekt for dem, for de respekterede mig. Grådighed er snarere den måske mest udbredte forbrydelse i den rige del af verden: skattesnyd. Når velsituerede mennesker forsøger at franarre fællesskabet penge. Det er som barnet på potten, der nægter at aflevere det, mor og far beder om.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Min seneste bog, ”Højt spil – Marcelo Krankl-krimi nr. 4” handler om matchfixing i FC Bayern München. Klubbens præsident – både virkelighedens Uli Hoeness og min omdøbte version af ham – har været i fængsel for skatteunddragelse. 28,5 mio. euro snød han samfundet for. Hvorfor? Når man er så rig. Riges menneskers grådighed udfordrer mit intellekt. Jeg forstår simpelt hen ikke, at en mangemillionær kan ønske sig flere penge – slet ikke, når det er på andres bekostning.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Da Bayern Münchens klubpræsident Uli Hoeness i 2014 blev fængslet for sit bedrageri, udkom der fire store biografier om manden. Mandens liv har været en enestående succes. Som ung vandt han bl.a. Europa-cuppen for mesterhold med Bayern og VM med Vesttyskland. Han var den eneste overlevende i et flystyrt, og han har hovedansvaret for, at hans klub er en af de mest succesrige, veldrevne og profitable fodboldklubber i verden. Ved siden af livet som fodboldleder driver han en fabrik, der producerer små, krydrede Nürnberg-pølser, og hans bankkonto bugner af penge. Jeg læser biografierne om ham som en krimi. Gåden er, hvad der fik manden til at snyde i skat. Han behøvede det ikke.

 


Eva Maria FredensborgEva MAria Fredensborg

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Jeg forestiller mig sådan en usympatisk type, der vælter mad over på tallerkenen uden at tænke på, om der er nok til andre. Både penge og mad er jo symboler for kærlighed, så et menneske, der rager til sig af det ene eller det andet, er for mig at se en stakkel, der inderst inde er overbevist om, at kærligheden vil slippe op – altså en, der ikke føler sig værdig til at blive elsket.

orsøger at franarre fællesskabet penge. Det er som barnet på potten, der nægter at aflevere det, mor og far beder om.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Nej, men min sidste bog, ”Det hvide mørke”, handlede om familiehemmeligheder, og jeg har en idé til endnu en slægtsgåde, der handler om arv. Hvis jeg på et tidspunkt skriver den, vil grådighed helt sikkert blive et tema.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Altså, nu har jeg stået og gloet på min bogreol i et kvarter uden at kunne pege på én eneste titel, hvor jeg husker grådighed som et hovedtema, så svaret på det spørgsmål må nok blive et nej.

Hvis jeg må nævne en film i stedet, vil jeg pege på ”Den enfoldige morder”.

 


Ole CliffordOle Clifford

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Grådighed (Ovaritia – griskhed) er med rette en af de syv dødssynder. I fiktionens verden forbindes grådighed ofte med magt – den, der har, vil have mere, og det gælder såvel magten over andre som værdier og midler. Et af de grundlæggende karaktertræk ved magtfulde personer er netop grådighed, hvilket giver nærmest uendelige afsæt for intriger og kriminelle handlinger. Men virkeligheden overgår altid fantasien, og problemet (og udfordringen) i fiktionens verden er, at forfatteren lejlighedsvist må nedtone karakterernes begær/grådighed for at virke troværdig. Men hvornår er nok nok for virkelighedens magtmenneske? Svaret er aldrig … grådighed kender ingen grænser. 

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Afgjort JA … netop fordi grådigheden både skaber interessante og konfliktfyldte karakterer. Et grelt eksempel er den schweiziske bankdirektør i min roman, “Shahens Elefant”.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Et aktuelt eksempel er John Le Carre’s “Nattevagten” – bogen har nogle år på bagen, men tv-serien er spritny og fantastisk– der beskriver en international våbenhandlers umådeholdne satsning på død, ødelæggelse og falsk velgørenhed for personlig berigelse.

 


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *