Forfatterne om grådighed #2

Temaet for Krimimessen 2017 er én af de syv dødssynder, nemlig grådighed. I den anledning har vi spurgt en række krimiforfattere om, hvordan de forholder sig til begrebet, og om de bevidst bruger det i skriveprocessen. Du vil frem til Krimimessen løbende kunne læse deres svar her på siden.

Her er 2. del.

 


Morten BuschmannMorten Buschmann

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Et alt for udbredt karaktertræk hos mennesker, og det er blevet værre med årene.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

I mine bøger bruger jeg grådighed i form af ambitioner – hvordan ambitioner kan få folk til at kaste enhver form for moral til side – i en grim kombination af ambitioner og angst, fx angst for fyring.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

“American Psycho” af Bret Easton Ellis har gjort enormt indtryk på mig. Ikke kun på grund af volden, men især miljøets egoisme, materialisme … og grådighed

 


Jakob MelanderJakob Melander

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Først og fremmest en af de syv dødssynder — dernæst er grådig det, der skaber de største problemer i verden i dag. Ikke mindst noget vi alle sammen mærkede sidste år, og for et par år siden med Thomas Pikkettys store bog om Kapitalismen.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Jeg har altid et underliggende tema i mine bøger, der styrer fortællingen og personernes handlinger, kort sagt plottet:) Og grådighed er et vigtigt tema, der ligger som et undertema i Det bedste til mig og mine venner og også i den Lars Winkler-bog, jeg arbejder med nu. Man kan også sige, at en særlig form for grådighed er plotstyrende i Elektra.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Tja, på sin vis kan man jo sige at en vis form for grådighed er grundlæggende i vores vestlige kultur. Vi vil hele tiden være eller nå hurtigere/højere/længere — kort sagt have mere. Og det er jo, hvordan vi end vender og drejer det, grådighed og det modsatte af mådehold. Så der er rigtig mange historier og bøger, hvor det er styrende. Som teenager læste jeg første bind af Mikhail Sjolohovs Stille flyder Don, og den erotiske besættelse som den modne (og gifte) kvinde Aksinja og den unge Don-kosak Grisja, op- og gennemlever, er på sin vis et udtryk for en grådighed, der tilsidesætter alle hensyn. Men vi forstår dem jo, og lider med dem.

For vi må jo nok allesammen erkende, at vi selv har en lille splint af grådighed i kroppen og derfor forstår den. Men scenen i Hasse Alfressons film, Den enfoldige morder, hvor en fattig daglejer har måttet sælge familiens ko op til jul — så de ikke har noget at spise resten af vinteren — så han kan betale de 300 kr, han skylder herremanden, og denne derefter smider dem på det åbne ildsted, fordi “Månsson jo må forstå, det er princippet” — det er måske en af de scener, der står stærkest. Her bliver grådigheden ligefrem retshaverisk — et princip, der skal virke opdragende. Føj, det er ulækkert!

 


Lone TheilsLone Theils

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

På de internationale banker, der var med til at skabe finanskrisen, der skabte så mange tragedier. Det var ren og skær grådighed, der fik dem til gå alt for vidt. Som London-korrespondent så jeg det tæt på. Bankfolk i store Porcher og almindelige mennesker der stod i kø uden for deres bank af frygt for om de kunne få deres penge igen.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

I “Den blå digters kone”, som er den anden Nora Sand-bog er det jo på en måde grådighed, der får det private firma, der skal passe på Amina og andre til at gå alt for vidt.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Jeg er stor John le Carré-fan, og da jeg læste The Constant Gardener om store medicinalfirmaers udnyttelse af Afrika og hvor langt de er parate til at gå, gjorde det stort indtryk på mig.

 


Morten RemarMorten Remar

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Egoisme, kynisme, liberalisme, kapitalisme, 80’erne, økonomisk kriminalitet, spekulanter af enhver art.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Grådighed er hele drivkraften bag mesterkokken Adam Brandt, hovedpersonen i AMOK. Hans manglende selvværd, grådigheden, er det usynlige brændstof der driver ham mod toppen af ”madpyramiden”.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Det er sjovt, for jeg har netop genlæst min fars roman, DATA, fra 1975, hvor et entreprenørfirma skaffer sig ulovlig adgang til konkurrerende firmaers tilbud ved licitationer. Og den administrerende direktør er i den grad grådig.

Og så må man sige historien til den islandske tv-serie, FANGET – EN MORDER IBLANDT OS, der netop har været sendt på DR2, er båret af grådighed. En fuldstændig overlegen og overset serie i bedste Nordic Noir stil.

 


Steen LangstrupSteen Langstrup

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Samfundsordenen i dag, hvor alt lader til at blive iscenesat således, at de absolut allerrigeste kan skovle mere til sig. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor megen rigdom disse individer mener sig berettiget til. Der er ikke noget galt i at være rig, i at ville sikre sig selv og sine nærmeste, men det kan undre, at der åbentbart ikke findes et gran af fornuft, der siger, at hey, nu er jeg rig nok. Nu kan jeg bruge resten af livet på noget andet end at bekymre mig om at rage til mig.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Jeg vil ikke sige, at det er et gennemgående tema i mine bøger. Men da grådighed er drivkraften bag meget af den alvorligere kriminalitet, så fylder det jo en del alligevel — grådighed og begær er nært beslægtede størrelser og ligger til grund for mange valg i et menneskes liv. Især dem, hvor man ‘glemmer’ at tage hensyn til andre mennesker.

Det er jo en brik i forståelsen af personernes handlinger i flere af mine bøger. Alle har en drivkraft, et begær, noget de gerne vil opnå, og det er ikke nødvendigvis grådigt i udgangspunktet, men vi lever også i verden, hvor den, der ikke selv rækker ud efter det, man gerne vil have, den person må se andre løbe med det. Grådighed er altid med, et sted i skyggerne, et sted i sjælens mørke, som en bevæggrund for løgn, manipulation og mord.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Hvis vi ikke skal ud i fagbøger om bankverdenen og magteliten, så springer ‘American Psycho’ frem i tankerne. Den beskriver seriemorderen, Patrick Bateman, der lever i den afstumpede og ekstremt grådige finansverden i New York, og selvom Bateman er en af de mest modbydelige seriemordere, jeg har set beskrevet i bøger, så fremstod han alligevel i min læsning, som den mest … menneskelige? … karakter i bogens univers.

 


Jens Henrik JensenJens Henrik Jensen

Hvad tænker du umiddelbart på, når du hører ordet grådighed?

Jeg forbinder ordet “grådighed” præcist med at rage til sig af værdier. Og jeg forbinder det med en grim umættelighed. I virkeligheden er “grådighed” et af det danske sprogs mest usympatiske gloser.

Bruger du selv temaet i dine bøger og i så fald på hvilken måde?

Isoleret set har grådighed som tema ikke fyldt meget i mine bøger. Snarere en grådighed efter magt – magtbegærlighed.

Kan du nævne en bog/forfatter/anden tekst, hvor grådighed optræder og har gjort indtryk på dig?

Jeg har dog skrevet novellen “Svare enhver sit” til samlingen af krimi- og spændingshistorier under titlen “Liv for liv”, som Politikens Forlag udgav for nogle år siden til støtte for Dansk Flygtningehjælp.
Novellen er om grådighed. Den handler om en lille mands kamp for at få nogle af sine surt optjente sparepenge reddet ud af kløerne på en af de smarte bankdirektører, der kom fint ud af finanskrisen, trods krak.

 


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *