“De skæve krimier” på Krimimessen

Betegnelsen ”de skæve krimier” refererer til udvalgte forfatteres litterære bagkatalog og ikke til atypiske og eksperimenterende krimier.

Vi har valgt betegnelsen til enkeltstående krimiudgivelser af forfattere, som normalt ikke bevæger sig indenfor kriminallitteraturen. Det er forfattere, som tidligere har skrevet skønlitteratur uden for krimigenren eller som primært har beskæftiget sig med faglitteratur og altså nu har prøvet kræfter med krimien.  

Bartholdy_BirgitteBirgitte Bartholdy

Birgitte Bartholdy er freelance journalist og forfatter. Hun har i en længere årrække været kulturredaktør på modebladet ALT for damerne. Hun debuterede som forfatter i 2003 med romanen Med og uden mænd om dybe revner på facaden af familien som institution. En roman om knuste drømme, ensomhed og skeletter i skabet. I sin næstkommende roman I Jakobs hus fra 2006 tog Birgitte Bartholdy livtag med kærligheden og med udfordringen at leve sammen med et andet menneske.

Hun er nu aktuel med sin første krimi som har fået titlen Frostgrader. Bogen omhandler en speget mordsag, hvor kvinden Layla en tidlig morgen finder en myrdet mand på kontoret på sit nye arbejde. Efterhånden som politiets efterforskning skrider frem begynder fortidens skygger at snige sig ind på Layla.

Mød Birgitte Bartholdy til en snak om Frostgrader med Stephanie Gaarde Caruana. Det sker i Vesthallen lørdag d. 16. marts kl. 11.00

Du kan også møde Birgitte Bartholdy når hun i selskab med Mads Peder Nordbo anbefaler gode krimier. Det foregår på Litteratursidens stand i Vesthallen søndag d. 17. marts kl. 13.00

 

SLyngbye_sørenøren Lyngbye

En billedkunstners bekendelser. Sådan kunne man være tilbøjelig til at beskrive billedkunstneren Søren Lyngbyes roman fra sidste år Celle 40 – 21 timer af Sigurd Langs liv. Bogen tager nemlig udgangspunkt i Sørens egne erfaringer fra sin tid som underviser i billedkunst for indsatte i arresthuset i Århus.

Romanen fortæller om knap et døgn i Sigurd Langs liv, hvor der tilsyneladende ikke sker meget på de seks kvadratmeter celleplads i Århus Arrest. Men under overfladen udspiller der sig en hel hob af kriminelle handlinger. Søren Lyngbye har tidligere udgivet flere romaner og en novellesamling. Blandt andet romanen Frejas tårer fra 2001 om et antikvarisk fund af kaliber, som hidkalder nordiske guder til strøget i Århus.

Du har mulighed for at møde Søren Lyngbye i Arresten lørdag d. 16. marts kl. 12.35, hvor han vil tale med Bent Stenbakken om Celle 40.

 

Nagel_Carsten2Carsten Nagel

Carsten Nagel er forfatter og autoriseret Cand. Psych. Han praktiserer i dag familierådgivning, men som psykolog har et væsentligt arbejdsområde været traumepsykologi, som hans krimithriller fra sidste år Aqua Mortis – Dødens vand berører og behandler. Bogen er en psykologisk og eksistentiel spændingsroman om tab, sorg og traumer, og første del af forfatterens serie om psykologen Sanne Berg.

Carsten Nagel har gennem årene været en flittig bidragyder med kronikker og artikler, især i Politiken og Ekstra Bladet, hvor han har været med til at sætte såvel danske som internationale forhold under debat. Han debuterede som forfatter i 1976 med Som man(d) behager – en debatbog om bøssekulturen. Han har siden udgivet både noveller, romaner, digte og manuskripter til film og teater.

Mød forfatter Carsten Nagel i Arresten søndag d. 17. marts kl. 13.20, hvor han vil tale om Aqua Mortis med Ulla Hinge Thomsen.

 

Zola_Christensen_Robert2Robert Zola Christensen

Forfatteren Robert Zola Christensen debuterer som krimiforfatter med spændingsromanen Is i blodet, som går tæt på en højaktuel problemstilling om isens mysterier og om den politiske kamp om den arktiske undergrund.

Bogen handler om videnskabsmanden Theis, som er på vej til sin anden udstationering på Grønland, hvor han sammen med sit forskningshold skal udtage prøver af Indlandsisens dybere lag. Det begynder som en fredelig ekspedition i videnskabens navn, men noget går pludselig gruelig galt.

Robert Zola Christensen har tidligere udgivet romaner som blandt andet Biologen der tabte hovedet (2000), Jysk fitness (2004) og Tennis (2006). Han er uddannet Mag. Art. i nordisk filologi og ansat som adjunkt i dansk sprog ved Syddansk Universitet.

Du kan møde Robert Zola Christensen i Vesthallen lørdag d. 16. marts kl. 12.40, hvor han vil tale om Is i blodet med Marie Hastrup Sørensen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *