Agatha Christie genopstår i ny krimi – vind bogen

I denne uges krimiquiz har du mulighed for at vinde den roste “cosy-crime” – krimi “Talent for mord” af Andrew Wilson.

Du kan deltage i konkurrencen om et eksemplar af bogen ved at besvare spørgsmålet:

Hvilken af Agatha Christies krimier er efter din mening den bedste?

 

Skriv dit svar i kommentarfeltet nederst i dette indlæg eller på vores facebookside. Vinderen bliver offentliggjort på fredag d. 8.september.

Om bogen

I vinteren 1926 forsvandt virkelighedens Agatha Christie pludselig i ti dage. Hun talte aldrig om, hvor hun var, og som resultat er hendes forsvinden forblevet et af de store mysterier i moderne tid. I denne superbt researchede detektivroman sammenflettes virkelige hændelser og sort opspind i en klassisk, britisk mordgåde: Hvad skete der egentlig i løbet af de dage?

I 1920’ernes London er Archie og Agatha Christie ikke et hvilket som helst nyrigt middelklassepar. Som forfatter til seks populære detektivromaner har Agatha allerede etableret sig som én af Englands skarpeste krimihjerner, og overskuddet fra hendes bøger har sikret dem en forgyldt tilværelse i det celebre London. Men bag facaden lurer pengeproblemer, fortvivlelse og utroskab. Da en mystisk fremmed pludselig dukker op og truer Agatha med at ødelægge familiens gode ry, bliver hun tvunget til at bruge sit talent i en virkelig forbrydelse: hun må planlægge mordet på en uskyldig kvinde.

Med Talent for mord fremmaner Wilson den verden af butlere og stuepiger, trofaste og uduelige betjente, excentriske overklasseløg og five o-clock tea, som vi kender og elsker fra Christies egne krimier, og med sin kombination af vid og djævelske plot-tvists vil bogen med garanti begejstre alle anglofile krimilæsere.

Om forfatteren

Andre Wilson f. 1967, er en prisbelønnet journalist og forfatter.

Han har skrevet en række anmelderroste biografier samt romanerne “The Lying Tongue”, “A Different Kind of Evil” og “Talent for mord”.

19 thoughts on “Agatha Christie genopstår i ny krimi – vind bogen

  1. Sikke et valg! Det er godt nok svært at vælge mellem de mange gode krimier. Men jeg vil alligevel pege på Tommy og Tuppence i To om paragrafferne.

  2. Mordet i Orientekspressen er absolut min yndlingshistorie af Agatha Christie. Jeg har været i det værelse i Istanbul, hvor det siges, at hun skrev historien.

  3. Jeg ELSKER Agatha Christie. Og alle hendes bøger!! Har dog nok læst/set Døden på Nilen flest gange. Og har under en ferie i Ægypten, set båden hvor filmen er optaget.

  4. Døden på Nilen – da jeg fik muligheden for at besøge pyramiderne ved Giza Plateau, da jeg for nogle år siden var på lynvisit i Kairo, sprang jeg til med bogen i tankerne

  5. “Invitation til mord” er nok den af hendes bøger jeg holder mest af. Det var den første jeg læste. Formentlig 13 eller 14 år gammel og derved gav ig intressen for krimigenren

  6. I min optik helt klart En af os er morder, den eneste krimi jeg har læst 4-5 gange. Men generelt er jeg ret begejstret for hendes bøger.
    Er også ret begejstret for Nemesis

  7. Puha den er svær for der er mange gode. Jeg har læst dem alle mange gange. Startede med dem som meget und. Fik vagt min interesse for krimi. Skal jeg vælge må det blive Spil med spejle

  8. Det ved jeg ikke, for jeg har endnu ikke læst nogen af hendes bøger, men det skal jeg helt sikkert på et tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *