Vind “Slagteren” af Tony Parsons

I denne uges krimiquiz kan du vinde den britiske forfatter Tony Parsons seneste krimi “Slagteren”. Bogen udkommer på forlaget Rosinante i dag, fredag d. 29. april. “Slagteren” er andet bind i serien med kriminalbetjenten Max Wolfe.

Du kan vinde bogen ved at svare på spørgsmålet:

Hvad hedder første bind i serien med Max Wolfe?

(Find evt. hjælp til svaret hos Rosinante)

 

 

Om bogen:parsons

Andet bind i serien om kriminalassistent Max Wolfe – dedikeret efterforsker og alenefar til en pige på fem – denne gang er en seriemorder med en boltpistol på spil i Londons velhaverkvarter.

En velhavende familie bliver nytårsaften myrdet på brutal vis i deres hjem i et af Londons finere kvarterer. Men den mindste dreng på fem er forsvundet.

Mordvåbnet – en boltpistol til at aflive kvæg – leder kriminalassistent Max Wolfe til et hengemt hjørne af Scotland Yards arkiv og en gammel sag om Peter Nawkins, også kendt som Slagteren, der tredive år tidligere slog fire mennesker ihjel med et lignende våben. Men Nawkins har afsonet sin straf og er nu gammel og affældig. Kan det virkelig være ham, der er vendt tilbage?

Kort efter forsvinder endnu en lille dreng, og sagen tager en yderst ubehagelig drejning. Det eneste Max ved med sikkerhed, er, at han, koste hvad det vil, skal finde de to forsvundne drenge og stoppe morderen, før han myrder igen.

 

Om forfatteren:parsons

Tony Parsons (f. 1953) droppede ud af skolen som 16-årig og arbejdede på natholdet på Gordon’s Gin Distillery, da han blev tilbudt sit første job som journalist på musikmagasinet NME. Siden har han arbejdet på bl.a. The Daily Mirror og The Sun. Tony Parsons debuterede som romanforfatter i 1976, og hans roman Man and Boy fra 1999 har solgt millioner af eksemplarer verden over og er oversat til mere end 40 sprog.

 

 

 

Se og hør Tony Parsons fortælle om “Slagteren” herunder:

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *