10 ting du ikke vidste om….. Jakob Melander

Vi kender og elsker dem for deres spændende bøger, men hvad ved vi egentlig om krimiforfatterne bag facaden? Vi har spurgt nogle af dem og bringer i løbet af juni måned en liste over de ti(hemmeligheder)ting som forfatterne, hver især har valgt at dele med os.

I denne uge lærer vi Jakob Melander bedre at kende. Han er forfatteren bag storby-krimierne med politiassistent Lars Winkler, hvoraf den femte er på trapperne. Han har endvidere skrevet Elektra, hvor der trækkes tråde tilbage til 1970´ernes Grækenland.

 

10 TING DU IKKE VIDSTE OM Jakob Melander

  1. At jeg har spillet violin
  2. At jeg deltog i de arkæologiske udgravninger af det antikke Chalkis Grækenland i 1999 og 2000
  3. At jeg er uddannet dramatiker fra Odsherreds Teaterskole, der ligger få hundrede meter fra Sikringen på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, hvor Danmarks farligste, sindssyge forbrydere blev holdt indespærret indtil for få år siden. Og at det — blandt andet — inspirerede mig til novellen Hamskifte
  4. At jeg har deltaget i teaterfestivaler i Cairo og Istanbul for Betty Nansen Teatret
  5. At jeg spillede på Roskilde Festivalens Orange Scene i 1991 med bandet Redlands
  6. Og at jeg med samme band året før spillede i den rockklub i Hamborg, Grosse Freiheit, der nævnes en passant i Serafines anden del
  7. At forholdet mellem hoved- og subplot i Øjesten er inspireret af Hamlet
  8. At jeg har boet et halvt år i Berlin
  9. At jeg også har arbejdet som fotograf
  10. At jeg som femårig så Gasolin’ spille på Biblioteket på Dag Hammarskjölds Allé i København i 1970. Ifølge mine forældre var jeg temmelig fascineret af Kim Larsens flab

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *